Afblegning af hår → Guide til at blive klogere på afblegning af hår

Det bliver mere og mere almindeligt at farve hår, især blandt kvinder. Lysnet hår er særlig populært, fordi lyst hår forbindes med ungdom. Når man vælge at lysne sit hår med afblegning er der flere ting, der kan være væsentlige at vide inden behandlingen. Læs med i denne guide og find svar på ofte stillet spørgsmål og bliv klogere på, hvordan man bedst muligt opnår et flot resultat og plejer sit hår, så det forbliver sundt og stærkt.

Hvad gør en afblegning ved håret?

En afblegning betyder, at man lysner håret. Farvepigmenterne i håret forsvinder ved hårblegning, og derfor vil det også kræve højere blegestyrke og mere tålmodighed, da det vil tage længere tid at blege et mørkt hår lyst frem for, hvis man har en lysere nuance, der skal lysnes helt. Det er en proces, der er slider på håret, og det er derfor vigtigt, at man sætter sig ind i, hvilken betydning det har for hår og hovedbund før, man går i gang med en afblegning.

Kan alle hårtyper tåle at blive afbleget?

Som udgangspunkt kan alle hårtyper tåle at blive afbleget. Men, selvom alle hårtyper som udgangspunkt godt kan tåle processen, er det ikke alle typer hovedbunde, der kan. Har man sensitiv hovedbund eller små sår, eksem, psoriasis eller lignende, bør man ikke blege sit hår. Det vil irriterer hovedbunden og kan medføre skader og i nogle tilfælde give allergi. Har man i forvejen slidt, ødelagt eller i forvejen afbleget hår, bør man enten lade vær eller være meget forsigtig med en afblegning.

Afblegning af mørkt hår

Det kan tage lang tid at afblege et mørkt hår alt afhængigt af, hvor lyst man ønsker, det skal være. Ønsker man at gå fra mørkt til lysblondt hår, bør man væbne sig med tålmodighed, da det godt kan være en langsommelig proces, der undervejs ikke altid vil være en dans på roser. Hvis du har farvet hår i forvejen, vil det især være en udfordring, men det kan godt lade sig gøre. Man skal bare være forberedt på, at man med stor sandsynlighed ikke kommer til at gå ud af salonen med drømmeresultatet første gang.

Afblegning af rødt hår

Vil man gerne blege sit røde hår blondt, skal man her også væbne sig med tålmodighed, ligesom hvis man ønsker at gå fra mørkt til blondt hår. Man skal være opmærksom på, at man ofte vil få orange eller gulligt hår i første omgang. Det kræver ofte et par behandlinger før, man er tæt på mål, og dertil kan en toning og/eller silvershampoo være vejen frem til at nå det ønskede resultat.

Kan man afblege håret derhjemme?

Man kan sagtens afblege håret derhjemme, men man vil uden tvivl få det bedste resultat ved at vælge at give det ekstra og tage en tur til frisøren. De hårfarvnings- og afblegningspakker, man kan købe diverse steder, vil ikke altid give den samme hårfarve som vist på pakken. Der er nemlig ikke taget højde for, hvilke farvepigmenter man individuelt har i håret, og det kan derfor ende med en anden farve end ønsket.

Udover at man ikke er sikret den ønskede farve, når man afbleger hjemme, så kan man også risikere at ødelægge håret. Frisørerne bruger nemlig forskellige teknikker, der skal sørge for at håret bliver jævnt afbleget, og at hovedbunden ikke får brandskader. I værste tilfælde kan man ødelægge og “brænde håret af”. Det er dog sjældent det sker, medmindre man går virkelig uhensigtsmæssigt til værks og afbleger håret i flere omgange kort efter hinanden.

3 ting du skal vide inden, du bleger dit hår

Om du afbleger håret hjemme eller får lavet behandlingen hos en frisør, er det vigtigt at huske på et par ting inden, behandlingen udføres. Din frisør vil formentlig fortælle dig det samme og bruge samme metoder, men nu kan du også selv blive opmærksom på nogle vigtige ting inden afblegningen af dit hår går i gang.

Analysér dit hår og din hovedbund

Som før nævnt kan alle hårtyper som udgangspunkt afbleges, men det er vigtigt at være opmærksom på hårets og hovedbundens tilstand. Man bør ikke gå i gang med behandlingen, hvis man tvivler på, om hovedbunden kan klare det, eller hvis håret er ødelagt eller i forvejen afbleget. Har man afbleget hår i forvejen er det oftest kun nødvendigt at behandle bunden, så man undgår en udgroning.

Håret må IKKE være nyvasket

Det naturlige fedt som hovedbunden udskiller er med til at pleje og beskytte både hovedbund og hår. Det er derfor vigtigt, at man ikke vasker sit hår inden afblegning, da fedtlaget vil beskytte især hovedbunden ved en afblegning. På den måde kan man undgå at hovedbunden bliver forbrændt, selv hvis afblegningen skal tæt på eller ned til hårrødderne.

Påfør i længderne først og hovedbunden til sidst

Varmen fra hovedbunden vil få blegemidlet til at virke hurtigere. Det er derfor vigtigt, at man påfører afblegningen i hårets længder først. Påfør først fra ører til baghovede, og dernæst fra længde til bund på toppen af hovedet. På den måde vil blegemidlet have lidt ekstra tid til at virke i længderne før, det bliver påført i bunden, hvor udviklingen vil gå hurtigere på grund af varmen. For at undgå områder hvor afblegning ikke er blevet anvendt, anbefales det, at man påfører produktet i tynde skillelinjer for at opnå det mest jævne resultat. Vær opmærksom på, at den stærkeste procent af blegemiddel, som er 12% beize, ikke må komme i kontakt med hovedbunden, da det kan føre til forbrænding.

Andre metoder til lysere hår

Det er muligt at få lysere hår uden at afblege håret. Det er dog ikke altid lige så effektivt, hvis man fx ønsker en drastisk ændring. Ønsker man at beskytte håret kan man med fordel prøve sig frem med nedenstående andre metoder først:

  • Lysningsfarve. Lysningsfarve er ikke det samme som en afblegning. Den kan lysne håret flere toner, men vil ikke kunne gøre helt mørkt eller rødt hår platinblondt. Det er en mere skånsom behandling for håret, hvis man ikke ønsker en lige så drastisk ændring, som man kan lave ved en afblegning.
  • Striber. Vil man gerne have lysere hår, men ikke nødvendigvis et helt blondt hår, kan man vælge at få lagt striber i håret. Her er det kun dele af håret, der afbleges, og afblegningen kommer yderst sjældent i kontakt med hårrødderne, hvorfor denne behandling vil være mere skånsom end en helfarvning.
  • Sol. Om sommeren oplever de fleste at håret kan blive bleget af solen. Jo mere man opholder sig i solen, des mere vil håret kunne blive bleget. Det er en naturlig måde at blege hår på, men solens stråler kan også skadelige for håret såvel som de kan være skadelige for huden, hvis man ikke passer på.

Brug silvershampoo for at fjerne gullige toner i håret

Når man har lyst hår eller har fået afbleget sit hår til en eller flere lysere toner, kan man nemt opleve få orange eller gule nuancer i håret. Det kan være der, når man lige har fået farvet håret eller det kan komme løbende blandt andet på grund af kalk og rust i vandet, vi bader i. Der findes dog en løsning, der kan fjerne disse ikke altid så charmerende nuancer i håret: Silvershampoo.

Der findes flere forskellige silvershampooer på markedet, men Fudge Clean Blonde Violet Toning Shampoo er en shampoo til den private forbruger, der er på niveau med frisørprodukter, og den er derfor yderst anbefalelsesværdig. Den kan eliminerer uønskede gule toner i håret på bare 5 minutter i naturligt lyst hår eller afbleget lysnet hår. Man vil ved brug af denne shampoo få et koldt skær fyldt med glans.

Ønsker man at vide mere om silvershampoo og at blive guidet til, hvordan det bruges og hvilken der er bedst til netop dit hår, så kan du blive klogere ved at læse med i vores silvershampoo guide.

5 gode råd til pleje af afbleget hår

Det er selvfølgelig altid en god idé at pleje sit hår, også selvom det hverken er farvebehandlet eller afbleget, hvis man ønsker et sundt, stærkt og smukt hår. Pleje af håret bliver dog ekstra vigtigt efter en hårfarvning eller afblegning, da disse behandlinger vil slide på håret. Især afbleget hår vil have brug for næring og pleje, da hårstråene åbnes og farvepigmenterne udtrækkes, og dermed vil håret automatisk blive mere tørt og slidt. Der er flere måder, man kan passe og pleje håret, så det vil blive sundere og stærkere igen efter en behandling, der kræver slitage. Læs med her og bliv guidet til, hvordan du plejer dit afblegede hår.

Brug en god shampoo og balsam

Håret bliver vasket mange gange i vores liv, og vil man gerne styrke håret og have et sundt og smukt hår, kan det godt betale sig at investere i en god, plejende shampoo og balsam, der sørger for at fugtige og give næring til håret. Ønsker man noget af det bedste, der findes på markedet, bør kan tage et nærmere kig på Olaplex NO. 4 Bond Maintenance Shampoo samt Olaplex NO. 5 Bond Maintenance Conditioner.

Olaplex er populært blandt mange frisører og håreksperter på grund af mærkets patenterede formel i deres produktserie, der kan re-link svovlbroerne i håret. Olaplex NO. 4 Bond Maintenance Shampoo er en innovativ shampoo, der giver resultater med det samme. Den sørger for et optimalt fugtniveau i håret uden at tynge. Den er uden sulfater og parabener, men er drøj i brug og giver en cremet, luftigt skummende fornemmelse ved brug. Det er en reparerende shampoo, der er velegnet til alle hårtyper og især til farvet hår eller afbleget hår, da den virker beskyttende. Kombineres shampooen med Olaplex NO. 5 Bond Maintenance Conditioner, der lige så er spækket med fugtgivende ingredienser, der vil nære og styrke håret, opnår man det bedste resultat.

Brug hårkur jævnligt

En plejende shampoo og balsam er et godt udgangspunkt. Ønsker man at pleje sit hår yderligere, kan man med fordel investere i en god hårkur. En hårkur bør bruges ca. 1 gang ugentligt for at opnå det bedste resultat. En hårkur sidder oftest længere tid i håret, og kan derfor pleje mere i dybden end en shampoo eller balsam er beregnet til. Har man farvet, slidt eller ødelagt hår, vil en god, nærende hårkur kunne gøre underværker.

Igen her fremhæves Olaplex på grund af deres patenterede og innovative formel, der re-linker svovlbroerne i håret. Olaplex NO. 3 Hair Perfector er lavet som en fortsættende kur til efterbehandling af en Olaplex salonbehandling hos frisøren. Den kan sagtens bruges uden, man har været en tur til frisøren først. Den er velegnet til alle hårtyper, men vil især gøre underværker på slidt, skadet eller farvebehandlet hår. Man kan lade den virke i 10 til 30 minutter alt efter, hvor meget pleje og næring ens hår har brug for.

Brug en nærende hårolie eller leave in

Ligesom en hårkur kan hårolie eller en leave in give ekstra næring og pleje til håret. Man kan både benytte sig af hårolie eller leave in conditionerne eller creme alt efter, hvad man foretrækker, og hvilken hårtype man har. De fleste af disse plejeprodukter er beregnet til at blive anvendt i håndklædetørt hår efter bad. Det kan ofte gøre børstningen af håret lettere og mere skånsom, da filter og knuder vil blødgøres af hårolien eller leave in produktet. Det kan bruges efter hvert bad eller efter behov. Tilføj og massér produktet ind i hårspidserne og lad børstningen sørge for fordelingen i resten af håret.

Der findes mange forskellige hårolier og leave in på markedet. I denne artikel fremhæves de bedste til slidt, farvebehandlet og afbleget hår. Olaplex er som før nævnt et førende brand, når det handler om at genopbygge og reparere hår. Olaplex NO. 6 Bond Smoother er en leave in, der nærer, reparerer og eliminerer frizz i håret i op til 72 timer. Den virker farvebeskyttende og fugter og plejer. Den er god til styling, da den gør håret kontrollerbart. Olaplex NO. 7 Bonding Oil er et af de nyeste skud på stammen hos Olaplex. Denne hårolie giver både næring, glans og varmebeskyttelse til håret på helt op til 230 grader. den forbedrer håret vitalitet og kan forbedre spil og krøller i håret. Begge produkter er velegnet til alle hårtyper og vil give øjeblikkelig virkning og resultater.

Ønsker du en hårolie, der kan pleje, nære og give dig et silkeblødt hår til en lidt billigere penge? Moroccanoil har lavet to forskellige fremragende olier, der har effektive plejende egenskaber med arganolie, der vil tilføre håret glans og gøre håret silkeblødt uden, at håret tynges eller fedter. Moroccanoil Oil Treatment er velegnet til alle hårtyper, og den vil tilfører proteiner og fugt samt naturlig UV-beskyttelse, så håret vil blive stærkere og mere fleksibelt. Moroccanoil Light Oil Treatment er specielt lavet til blondt eller meget fint hår for at sørge for at håret ikke tynges.

Brug varmebeskyttelse

Bruger man varmestyling som hårtørrer, glattejern eller krøllejern, bør man huske at bruge varmebeskyttelse i håret. Olaplex NO. 7 Bonding Oil er som nævnt i ovenstående afsnit en hårolie, der virker varmebeskyttende helt op til 230 grader. Ønsker man et varmebeskyttende produkt, hvor man ikke nødvendigvis skal have hårolie i samtidig, kan man kigge nærmere på Moroccanoil Perfekt Defense Protect Spray. Den har en vægtløs formel, der indeholder vitaminer og arganolie for fugtgivelse, og den beskytter også op til 230 grader. Den bør fordeles i håret inden, man benytter andre stylingprodukter for at opnå den optimale virkning.

Vask håret så lidt som muligt

Du har sikkert hørt det før, men nu får du det lige at vide igen; det er vigtigt ikke at vaske håret for ofte. Når man vasker håret, vasker man samtidig mere eller mindre det naturlige fedtlag væk, som hovedbunden danner for at beskytte og give næring til håret. Ofte kan man opleve en tendens til fedtet hår, hvis man vasker sit hår ofte eller ligefrem hver dag, da hovedbunden vil forsøge at skabe balance og kompensere for, at fedtlaget fjernes, og derfor bliver der produceret endnu mere fedt. Det kan derfor hurtigt blive en ond spiral, da man selvfølgelig ikke ønsker at rende rundt med fedtet hår. Det bedste man kan gøre, hvis man er havnet der, er, at tage nogle dage eller en uge uden hårvask fx i en ferie, og derfra begynde at vaske håret sjældnere. På den måde vil håret langsomt vænne sig til ikke at skulle kompensere.