Hawaiian Tropic Silk Hydration After Sun
Derfor skal du vælge Hawaiian Tropic Hydration After Sun Alle elsker denne Hawaiian Tropic aftersun lotion og det kan vi godt forstå! Det er en nærende og plejende lotion, der trods sin lette konsistens, virkelig kan gennemfugte og lindre forbrændt hud. Perfekt i både tropiske klimaer og i den danske sommer, når du har været lidt for lang tid under solen. Den er beroligende, lækker og let, og kan også snildt anvendes som almindelig bodylotion.…
Til butik →Gå sommeren i møde med den bedste aftersun til soltræt og forbrændt hud. Vi guider dig i denne artikel, så du kan finde én, der passer lige præcis til dig! Vi fortæller dig desuden om, hvordan en aftersun virker, og hvad forskellen er på en aftersun og en bodylotion (for er der egentlig nogen?). Og bagefter kommer vi ind på, hvorfor aloe vera er på ingredienslisten i så mange aftersun lotions. Vi får også snakket lidt om soleksem og aftersun i forhold til anti aging, og så giver vi dig afslutningsvist et par gode huskeråd som du vil nyde godt af efter en lang og lækker dag under solens stråler.
Hawaiian Tropic Silk Hydration After Sun – Bedste aftersun
Derfor skal du vælge Hawaiian Tropic Hydration After Sun
Alle elsker denne Hawaiian Tropic aftersun lotion og det kan vi godt forstå! Det er en nærende og plejende lotion, der trods sin lette konsistens, virkelig kan gennemfugte og lindre forbrændt hud. Perfekt i både tropiske klimaer og i den danske sommer, når du har været lidt for lang tid under solen. Den er beroligende, lækker og let, og kan også snildt anvendes som almindelig bodylotion. Derudover er det en miljøvenlig aftersun, som ikke skader koralrev, så du kan ovenikøbet bruge den med god samvittighed. Denne lette lotion er både effektiv og billig og ryger derfor til tops i denne aftersun test; klart en af de bedste aftersun du kan få fingrene i lige nu!
Det kan vi lide:
- Velduftende og mild
- Ikke testet på dyr
- Trænger hurtigt ind i huden og holder på din solbrune kulør
- Fugter og lindrer med aloe vera og sheasmør
- Let at smøre ud – klistrer ikke
- Langtidsvirkende – nærer og plejer din hud i 24 timer efter påsmøring
Det skal du være opmærksom på:
- Dufter af kokos og papaya – ikke alle bryder sig om søde dufte
Meraki After Sun Sorbet – Bedste veganske
Derfor skal du vælge Meraki After Sun Sorbet
Få lindrende næring til huden med denne lækre aftersun sorbet fra danske Meraki. Det er en plejende aftersun, der er mild som dagen er lang, og som samtidigt forebygger tidlig ældning i huden. Dens beroligende effekt vil føles fantastisk dejlig på huden efter en lang dag under solens stråler. Derudover er det en creme med en let konsistens, som med en nedkølende effekt hurtigt absorberes i huden. Cremen indeholder udover mandelolie og e-vitamin, også aloe vera, som beroliger særligt effektivt. Her har vi fat i en super lækker aftersun, der kan lindre og pleje solskoldet hud hos hele familien.
Det kan vi lide:
- Vegansk aftersun uden parfume og parabener
- Svanemærket og Asthma Allergy Nordic certificeret
- Har anti age egenskaber
- Indeholder mandelolie og e-vitamin – fugter og regenererer huden
- God til alle hudtyper
Det skal du være opmærksom på:
- Denne aftersun er ikke helt så effektiv til meget tør hud
La Roche-Posay Posthelios Gel – Bedste til sensitiv hud
Derfor skal du vælge La Roche-Posay Posthelios Gel
Er du blevet solskoldet på både kroppen og i ansigtet, så er denne kølende gel fra La Roche-Posay din redning. Denne ultra-lette gel er rigtigt god til forbrændt hud hos typer, der har tendens til at blive hurtigt røde – den lindrer nemlig imponerende godt. Det er derudover en skånsom gel, der er oplagt til sensitiv og sart hud, og som beroliger med øjeblikkelig virkning. Den er desuden rig på antioxidanter, så du får en god portion beskyttende pleje ovenikøbet. Dette er altså en super god og kølende aftersun, som vil gøre sig godt hos alle hudtyper – særligt de meget sensitive med tendens til at slå ud og blusse op.
Det kan vi lide:
- Dermatologisk testet
- Ikke-komedogen – tilstopper ikke porerne
- God hvis du er blevet solbrændt i ansigtet
- Meget let konsistens – absorberes hurtigt i huden
- Fugtgivende og blødgørende
- Beroliger og lindrer med thermalsk kildevand
Det skal du være opmærksom på:
- Ikke alle er vilde med gel-konsistensen
- Kan føles klistret lige efter påføring
Lancaster Golden Tan Maximizer After Sun Lotion – Bedste til ansigt og krop
Derfor skal du vælge Lancaster Golden Tan Maximizer After Sun
Eksklusiv og velduftende; denne Lancaster aftersun er en spritny version til ansigt og krop! Det er en aftersun, der både beroliger og nærer, og som samtidigt hjælper med at bevare en flot gylden farve i din hud. Tricket her er Lancasters Tan Activator Complex med buritiolie, som er specielt udviklet til at intensivere produktionen af melanin i huden. Derudover fugter og forebygger denne aftersun lotion effektivt og minimerer dermed også risikoen for afskalning. En super lækker aftersun, der hurtigt absorberes og plejer solbrændt hud, og som sikrer dig en mild sommerglød i flere dage efter din sidste solbadning.
Det kan vi lide:
- Hjælper med at holde på din solbrune kulør i op til en måned
- Genopbygger og lindrer solskoldet hud i ansigtet og på kroppen
- Kan også anvendes på sart hud
- Består af hele 86.6% naturlige ingredienser
Det skal du være opmærksom på:
- Indeholder parfume
Derma Aftersun Lotion – Bedste billige
Derfor skal du vælge Derma Aftersun Lotion
Dermas aftersun produkter er baserede på aloe vera, så du altid er sikret både fugt og kølende effekt. Dertil er cremen tilsat glycerin og sheasmør så din hud får blødgørende ingredienser i rigelige mængder. Her får du altså godt med ekstra fugt, så smidigheden bevares i selv meget soltør hud (læs: kan hjælpe med at forebygge rynker). Døjer du udover solskoldet hud, også med insektbid og andre former for mindre hudirritationer, ja så er denne tube altså dit perfekte våben. Oplagt til ferien da den snildt kan anvendes af hele familien – også de mindste!
Det kan vi lide:
- Mild aftersun uden parabener
- Har en let konsistens der er nem at smøre ud
- Denne Derma aftersun er vegansk og Svanemærket
- Anbefalet af Asthma Allergy Nordic og AllergyCertified
- Fås med og uden parfume
- Fugter og nærer med naturlige ingredienser
Det skal du være opmærksom på:
- Ingen
Ecooking Aftersun Parfumefri – Bedste uden parfume
Derfor skal du vælge Ecooking Aftersun Parfumefri
Rig på nærende olier og vitaminer – her kommer en lækker aftersun fra danske Ecooking! Oplagt til dig, som har brug for ekstra pleje efter en dag med lidt for meget sol, og generelt bare til typer med tør hud. Denne både plejende og beskyttende aftersun tilfører godt med fugt mens den genopbygger irriteret og solskoldet hud. Udover de generøse mængder af plejende olier og aloe vera, indeholder den også naturlig squalane, så her får din hud virkelig omsorg og regenererende pleje. Opbevar den i køleskabet og dens kølende effekt vil føles helt uimodståeligt lækker på din forbrændte hud.
Det kan vi lide:
- Parabenefri og dermatologisk testet
- Vegansk med naturlige ingredienser
- Lindrende og regenererende
- Med økologisk aloe vera og antioxidanter
- Fantastisk til at blødgøre huden
- Du kan også bruge denne aftersun i dit ansigt
Det skal du være opmærksom på:
- Indeholder flere olier og kan derfor føles en smule fed i konsistensen
- Er du blevet meget forbrændt af solen vil olieindholdet i denne aftersun ikke nødvendigvis være hensigtsmæssig
Avivir Aloe Vera After Sun – Bedste Aloe Vera
Derfor skal du vælge Avivir Aloe Vera After Sun
Plej din forbrændte hud med økologisk aloe vera og bliv nedkølet med øjeblikkelig virkning! Denne Avivir aftersun er til alle, der er på udkig efter en aloe vera aftersun, som både lindrer og styrker soleksponeret hud. Det er en let aftersun, som føles behagelig på huden, og som absorberes lynhurtigt. Det høje indhold af aloe vera gør denne aftersun til en intenst fugtgivende og regenererende lotion, der bare er super god hudpleje til alle former for milde til moderate solskoldninger.
Det kan vi lide:
- Med 89% økologisk aloe vera
- Rigtig god til solskadet hud
- Har en god kølende effekt
- Hjælper med at forbedre hudens evne til at danne pigment
- Svanemærket og uden parfume og parabener
Det skal du være opmærksom på:
- Ikke alle kan tåle den koncentrerede mængde af aloe vera i denne aftersun
Piz Buin After Sun Soothing & Cooling Moisturizing Lotion – Bedste afkølende
Derfor skal du vælge Piz Buin After Sun Soothing & Cooling Moisturizing Lotion
Denne ultra-lette og opfriskende aftersun er din garanti for øjeblikkelig nedkøling efter en varm dag ved poolen. Mere forfriskende end gennemsnittet og samtidigt fantastisk blødgørende – denne aftersun vil gøre sig godt hos de fleste. Som alle andre Piz Buin aftersun produkter, indeholder cremen her også superantioxidanten e-vitamin. Det betyder, at du udover godt med fugt og næring, også får beskyttende regenerering med i købet. En super god aftersun, som vil pleje huden efter alle kunstens regler, og som dufter dejligt friskt!
Det kan vi lide:
- Meget kølende aftersun med aloe vera og mint
- Langtidsvirkende – fugtgivende og plejende i op til 24 timer
- Let aftersun der absorberes hurtigt
- Har en lindrende effekt på mild soleksem
- Drøj i brug
Det skal du være opmærksom på:
- Indeholder parfume
Beauté Pacifique Stay Cool After Sun Lotion – Bedste anti age
Derfor skal du vælge Beauté Pacifique Stay Cool Sun Lotion
Det førende anti aging hold fra Beauté Pacifique har her lavet en aftersun lotion, der er værd at kigge nærmere på. Denne aftersun indeholder foruden a-vitamin, også c-, og e-vitaminer, og har altså en særligt effektiv sammensætning når det gælder regenerering af forbrændt hud. Det er derudover en aftersun som hurtigt vil køle og lindre irritation og ømhed i huden, og som tilmed vil genskabe din huds naturlige fugtbalance. Som et ekstra plus, virker denne aftersun også afskrækkende på myg – smart!
Det kan vi lide:
- Indeholder a-vitamin – hjælper med at forebygge rynker
- Reducerer rødme
- Fugtgivende og blødgørende
- Også god som almindelig bodylotion
- Indeholder aloe vera og squalane – lækker hudpleje i høj kvalitet
Det skal du være opmærksom på:
- Bør ikke anvendes til børn
- Ligger i den dyre ende af prisskalaen
Sådan vælger du den bedste aftersun
Soleksponeret hud har brug for ekstra fugt og næring, og det er derfor, at der findes aftersun produkter. Sådanne produkter er nemlig særligt udviklede til at give netop denne fugt og genopbyggende pleje til hud, der har opholdt sig under solens stråler. Derudover har de fleste af dem også en dejligt kølende effekt på huden. Aftersun produkter vil naturligvis variere, og det kan være lidt forskelligt, hvilke aktive ingredienser, der er tilsat – og hvordan de passer til netop din forbrændte hud. De fleste aftersun lotions (og alle i denne artikel) vil dog være gode til lettere former for forbrændinger og solskoldet hud. Det vil sige den form for solskoldning, hvor huden er blevet voldsomt dehydreret og reagerer med rødme og ømhed.
Selvom man kan sige, at aftersun lotions ‘allerede’ er lavede til udsat hud, bør du alligevel være opmærksom på, hvilken du vælger hvis du har sensitiv hud. Lotions til hud, der både er sensitiv og solskoldet, vil naturligvis være ekstra skånsomme – og dermed også mere effektive til i forvejen sarte hudtyper.
Hvordan virker aftersun
Ja, hvordan virker en aftersun lotion – og hvad er der egentlig i den?
Aftersun er en lotion, som skal berolige og lindre hud, der har været længere tid under solens stråler, og som der i mange tilfælde også er blevet forbrændt. Solens ultraviolette stråler udtørrer og dehydrerer huden, så den bliver rød og øm. Og som om det ikke var nok, så begynder den oftest at falde af i flager efter nogle dage.
Har du haft en god gammeldags forbrænding og en seriøs solskoldning, så ved du hvor øm huden bliver og hvor smertefuldt det er, når du lægger dig i sengen om aftenen. Det er her at en god aftersun kan være med til at gøre nattesøvnen lidt bedre for dig. En aftersun lotion indeholder aktive ingredienser der både fugter, lindrer og beroliger. Derfor vil de fleste aftersun lotions også have en nedkølende effekt på huden, så de sørger for at din brandvarme hud ikke opvarmes yderligere. Det er netop disse lindrende og beroligende egenskaber, der gør en aftersun uundværlig på enhver badeferie. Mens du med en skoldet hud næppe vil undgå en afskalning nogle dage efter, kan du med en aftersun køle huden og berolige den. Ved mildere former for solskoldning, kan en aftersun dog sagtens være med til at minimere risikoen for, at huden efterfølgende begynder at skalle af.
Du bør smøre dig ind med aftersun gentagne gange
Det er vigtigt, at du sørger for, at huden ikke udtørrer i de første par døgn efter en solforbrænding. Du skal gerne smøre dig ind i aftersun op til flere gange – og gerne med kortere tids mellemrum, så kan du være heldig at undgå afskalning.
Aloe vera og aftersun lotion
Mange aftersun lotions indeholder aloe vera, og det er der selvfølgelig mange gode grunde til. Aloe vera har effektive antiinflammatoriske egenskaber og kan i mange tilfælde lindre smerter og rødme med nærmest øjeblikke virkning. Det er altså en plante med en særligt beroligende effekt på huden. Derudover er aloe vera med til at stimulere den naturlige kollagenproduktion, som igen er med til at fremskynde hudens helingsprocess. Dertil kommer dens meget fugtgivende egenskaber som virkelig kan blødgøre huden – og oveni det, dens naturlige indhold af både a-, c-, og e-vitaminer. I sin naturlige form er aloe vera en en tyktflydende gennemsigtig gel, der kan føles en smule klistret. Du kan bruge aloe vera direkte på huden. Og vil du være særligt godt forberedt efter en lang dag under solens stråler, kan du lægge et par afskårne blade i køleskabet – klar til at køle huden når du har solbadet.
Aloe vera og overfølsomhed
Det er ikke alle hudtyper, som har godt af ren aloe vera gel på huden. Har du sensitiv hud, som har tendens til at slå ud eller blive rødmosset og som er ekstremt tør, skal du være forsigtig med at bruge ren aloe vera på huden – særligt i ansigtet. Kan du ikke tåle ren aloe vera, vil du opleve at din hud reagerer med rødligt udslæt og ru ‘tudselignende’ hud. Det er der som sådan intet farligt i, det er bare voldsomt generende, og det kan tage dage og uger før det forsvinder helt. Heldigvis er det så, at der findes lotions og cremer tilsat aloe vera som du oftest og sagtens kan bruge. Indholdet i lotions og cremer når nemlig sjældent en koncentration, der ligner ren aloe vera.
Aftersun og anti age
Måske har du bemærket, at nogle aftersun lotions også har anti age egenskaber. Mens de fleste aftersun lotions fornemmeste opgave vil være at lindre, nedkøle og berolige, så findes der også dem med specifikke anti age ingredienser. Er du på udkig efter en aftersun med netop disse egenskaber, skal du kigge efter lotions med for eksempel a-, b-, c-, d-, og/eller e-vitamin. Så får du både regenererende, genopbyggende og beskyttende pleje. Du kan dog ikke regne med, at en aftersun har samme indhold af anti aging ingredienser som almindelige anti aging produkter har. Yderligere er det vigtigt at understrege, at en solcreme med en høj solfaktor er et af de absolut bedste anti aging fif nogensinde. Så sørg altid for at bruge en ordentlig solcreme – en som beskytter godt mod både uva- og uvb stråler.
Aftersun eller bodylotion – hvad er forskellen?
Har du også undret dig over, hvad forskellen er på aftersun og almindelig bodylotion? Og ikke mindst, om der overhovedet er nogen?
Kigger du nærmere på ingredienslisten i en aftersun og en helt almindelig bodylotion, vil der i mange tilfælde være en slående lighed. Det betyder imidlertid ikke, at der ingen forskel er. Det er rigtigt nok, at både en aftersun og en bodylotion skal tilføre huden fugt. Men i en aftersun vil der typisk være en række særligt aktive lindrende og beroligende ingredienser som du ikke nødvendigvis finder i en almindelig bodylotion. Eller hvis du gør, vil disse højst sandsynligt ikke være i samme mængder eller sammensætning. Hvad enten det ene eller det andet, er det vigtigt, at du finder en lotion uden højt indhold af (denatureret) alkohol. Alkohol har en udtørrende effekt, og er derfor det sidste en dehydreret og forbrændt hud har brug for.
Aftersun og soleksem
Soleksem kan opstå hos hudtyper, der er meget følsomme over for solstråling. Her handler det ikke om, hvor længe man opholder sig i solen, for det kan opstå ret hurtigt og efter kort tid. Soleksem viser sig typisk som kløende udslæt og bittesmå hvide blærer. Det kan variere, hvornår det opstår – det kan sagtens komme nogle dage efter du har været under solens stråler. Har du fået soleksem vil din aftersun ikke udrette mirakler. Fordi soleksem klør voldsomt, skal du have noget, der kan reducere denne kløe. Her vil en mild kortisoncreme (kan fås i håndkøb på apoteket) oftest være en effektiv løsning. Du kan med fordel supplere denne med antihistamin i pilleform. Vær dog opmærksom på, at kortisoncreme kan have en lysnende effekt, hvis huden udsættes for soleksponering samtidigt med brug af cremen. Døjer du med soleksem skal du være særlig opmærksom på at bruge en solcreme med høj solfaktor.
Gode råd til solskoldet hud
Det er altid vigtigt at pleje huden med et godt fugtgivende produkt efter en længere tur i solen. Og er du blevet solskoldet er det ekstra vigtigt. Det der sker, når du er blevet forbrændt er, at din krop er blevet dehydreret. Solens stråler har ganske enkelt udtørret din hud i sådan en grad, at den ikke kan opretholde en naturlig balance. Vi giver dig her et par gode råd som du med (kæmpe) fordel kan ty til, hvis du skulle gå hen at have fået lidt for meget sol.
Skyl dig i koldt vand og undgå sæbe
Bad i koldt vand når du hopper under bruseren. Undgå altid de varmere temperaturer. Lunkent vand går også an, men sørg da for at afslutte med koldt vand – din forbrændte hud vil takke dig. Derudover bør du undgå at bruge sæbe og alt, hvad der kan genere din i forvejen irriterede hud. Dup dig tør med håndklædet efterfølgende, eller endnu bedre; lad dig lufttørre!
Drik masser af vand – og bestil en kokosnød hvis du kan
Dehydreret hud kræver masser af vand, så sørg for at drikke rigelige mængder af det – både før, under og efter ophold i solen. Har du fået solstik og/eller er blevet forbrændt er det naturligvis endnu mere vigtigt, at du får drukket meget vand efterfølgende. Skulle du opholde dig et sted, hvor der serveres frisk kokosvand fra grønne kokosnødder, så sørg endelig for at få drukket sådan en. Frisk kokosvand er særligt godt til at genoprette balancen, hvis kroppen er dehydreret.
Put isposer på dine håndled
Forbliver din krop meget varm om aftenen, kan du prøve at nedkøle din kropstemperatur en smule. Dette kan gøres ved at skylle dine håndled med pulsårerne opad i rindende koldt vand. Alternativt kan du holde isposer på. Det er en effektiv måde at komme af med den værste varme og svedeture efter en dag under solen.
Lidt om sol og solbadning – husk en høj solfaktor!
Solens stråler er dejlige, men får vi for meget, ja så kan de gå hen at blive farlige. Solforbrændinger øger risikoen for hudkræft, så der er kun gode (og vigtige!) grunde til at undgå for meget sol. Vigtigheden af at bruge solcreme kan faktisk ikke understreges nok. Du skal som minimum bruge solfaktor 15 i Danmark, og mellem 30 og 50, når du er i tropiske klimaer, hvor solen er meget stærk. Har du meget lys hud, bør du faktisk helt undgå direkte sollys hvis du opholder dig steder, hvor solen er stærk. Og som altid – og uanset, hvor du befinder dig – undgå den stærke middagssol mellem klokken 12.00 og 15.00.
Hvornår skal du ikke bruge aftersun
Har du fået en alvorlig solskoldning og/eller forbrænding med store blærer på huden, så skal du for alt i verden hverken smøre aftersun eller nogen anden form for creme på. Er det en slem solskoldning, så er der muligvis tale om en decideret, ‘rigtig’ forbrænding, og du skal derfor søge læge, så du kan få den rette behandling.
FAQ
Hvilken aftersun er bedst i test?
Den bedste aftersun i vores test er Hawaiian Tropic Silk Hydration After Sun! Den giver fugt og lindrer med super ingredienser som aloe vera og sheasmør, og den holder på dine solbrune kulør. Og som om det ikke var nok, så er den også langtidsvirkende!
Er aftersun lotion nødvendigt?
Ja, aftersun er nødvendigt efter en lang dag under solens stråler. En aftersun lotion giver fugt, næring, og lindring til dehydreret hud. Derudover kan en plejende aftersun minimere risikoen for afskalning efterfølgende.