Australian Bodycare Hand Cream
Denne håndcreme fra mærket Australian Bodycare er eminent til både bekæmpelse og forebyggelse af tørre, ru eller sprukne hænder. Cremen består bl.a. af den aktive og naturlige ingrediens Tea Tree Oil, der både fugter og plejer dine hænder samtidig med, at den mindsker dannelsen af bakterier og lindrer eventuelle smerter. Derfor skal du vælge en Australian Bodycare Hand Cream Du kan ikke gå galt i byen med denne lækre håndcreme fra Australian Bodycare. Det helt…
Til butik →De fleste kan ikke undvære en håndcreme i tasken eller derhjemme, da håndcremen trods alt er et enestående middel mod tørre og sprukne hænder. Det er dog langt fra alle håndcremer, der tilfører huden den optimale mængde af fugt, pleje og næring. Og da nogle mennesker har brug for mere eller mindre næring og fugt end andre, så er det vigtigt, at man finder den rette håndcreme til ens egne behov. Men hvordan finder man så frem til den bedste håndcreme? Jo, det gør du ved at læse denne artikel, da vi har samlet de produkter, der har klaret sig bedst i håndcreme tests. På den måde kan du roligt stole på, at cremen lever op til dine forventninger – og så guider vi dig også til, hvilke cremer der er bedst til forskellige hudtyper.
Australian Bodycare Hand Cream –
Denne håndcreme fra mærket Australian Bodycare er eminent til både bekæmpelse og forebyggelse af tørre, ru eller sprukne hænder. Cremen består bl.a. af den aktive og naturlige ingrediens Tea Tree Oil, der både fugter og plejer dine hænder samtidig med, at den mindsker dannelsen af bakterier og lindrer eventuelle smerter.
Derfor skal du vælge en Australian Bodycare Hand Cream
Du kan ikke gå galt i byen med denne lækre håndcreme fra Australian Bodycare. Det helt særlige ved mærket er nemlig, at de benytter sig af den naturlige ingrediens Tea Tree Oil i samtlige af deres produkter. Tea Tree Oil er kendt for sine antibakterielle, -inflammatoriske og lindrende egenskaber. Du vil derfor hurtigt opleve, hvordan cremen hjælper med at mindske diverse problemer, samt forebygger ru, tørre og sprukne hænder.
Ud over Tea Tree Oil består cremen bl.a. også af glycerin, ricinusolie, panthenol. Disse ingredienser har både plejende, fugtgivende og styrkende egenskaber, hvilket i længden vil gøre dine hænder mere modstandsdygtige over for vind og vejr. Cremen kan desuden nemt benyttes på farten, da den hurtigt trænger ind i huden uden at fedte. Du har mulighed for at benytte cremen uanset, hvilken hudtype du har.
Det kan vi lide:
- Plejer og fugter huden optimalt
- Antibakterielle og -inflammatoriske egenskaber
- Naturlig opbygning, samt parabenefri og vegansk formel
- Absorberes hurtigt i huden og fedter ikke
Cetaphil Repair Sensitive Hand Cream – Den bedste genopbyggende håndcreme
Cetaphil Repair Sensitive Hand Cream virker genoprettende på beskadiget hud, hvilket gør den oplagt til personer, der lider af tørhed, kløe, udslæt eller afskalning på hænderne. Produktet er fri for duft og parabener, og så absorberes den hurtigt, så du kan fortsætte din dagligdag uden glatte fingre.
Derfor skal du vælge en Cetaphil Repair Sensitive Hand Cream
Hvis du leder efter en fantastisk håndcreme, der kan styrke dine hænders naturlige hudbarriere, så skal du se nærmere på denne Cetaphil Repair Sensitive Hand Cream. Cremen virker genoprettende og styrkende på din hud, hvilket betyder, at den er ideel til brug på tør, irriteret og atopisk hud. Ved brug af denne creme vil du nemlig opleve en mindskning af tørhed, revner, kløe og udslæt.
Cetaphil Repair Sensitive Hand Cream indeholder bl.a. fugtgivende olie fra Limnanthes Alba, squalane og glycerin, hvilket sikrer optimal fugt til dine hænder og en øgning af hudens elasticitet. Derudover er håndcreme fri for duft og parabener, samt absorberes hurtigt i huden. Cremen er anbefalet af dermatologer.
Det kan vi lide:
- Genopretter og styrker hudens naturlige barriere
- Bekæmper tørhed, revner, kløe, udslæt, afskalning m.m.
- Tilfører fugt til huden og øger dens elasticitet
Clarins Hand And Nail Treatment Cream – Nærende håndcreme, der styrker negle og neglebånd
Det er ikke kun dine hænder, der har godt af en ordentlig håndcreme. Dine negle og neglebånd kan også have godt af lidt ekstra pleje, og det får i med denne Clarins Hand And Nail Treatment Cream. Cremen er nærende og fugtgivende – og som en ekstra bonus beskytter den hænderne mod udefrakommende påvirkninger.
Derfor skal du vælge en Clarins Hand And Nail Treatment Cream
Hvis dine hænder, negle og neglebånd er særligt udsatte i løbet af dagen. eller bare har brug for ekstra pleje, så skal du se nærmere på denne Clarins Hand And Nail Treatment Cream. Denne håndcreme beskytter nemlig hænderne mod udefrakommende påvirkninger og styrker både negle og neglebånd, så hverken hænder eller negle konsekvent sprækker eller knækker.
Clarins Hand And Nail Treatment Cream absorberes hurtigt i huden og virker både nærende, plejende og fugtgivende. Det gør den ideel til brug på selv allerede sprukne og tørre hænder. Derudover vil denne creme minimere eksisterende alderspletter, samt forebygge forekomsten af nye ældningstegn på hænderne. Dine hænder efterlades silkebløde ved brug af denne håndcreme.
Det kan vi lide:
- Minimerer eksisterende alderspletter og forebygger fremkomsten af nye
- Nærende og fugtgivende håndcreme til både hænder og negle
- Letvægts creme, der hurtigt absorberes ind i huden
Raunsborg Hand Cream – Den bedste fugtgivende håndcreme
Med en Raunsborg Hand Cream vil de tørre hænder høre fortiden til, da denne håndcreme er ultra fugtgivende. Af den grund vil jævnlig brug af denne håndcreme sikre, at dine hænder får tilført en optimal mængde fugt, hvilket vil hjælpe med at mindske forekomsten af revner.
Derfor skal du vælge en Raunsborg Hand Cream
Sprukne og tørre hænder er et tegn på, at dine hænder mangler fugt. De fleste håndcremer tilfører i en vis grad fugt til din hud, og det kan være den helt rette mængde for at bibeholde en optimal fugtbalance. Problemet er dog bare, at du nogen gange har brug for mere fugt, hvis du allerede har tørre eller sprukne hænder. Af den grund skal du gå efter en ekstra fugtgivende håndcreme, som denne Raunsborg Hand Cream, hvis du allerede oplever problemet med, at dine hænder tørrer ud.
Raunsborg Hand Cream er nemlig en særdeles fugtgivende håndcreme grundet indholdet af agurkeekstrakter. Disse hjælper desuden med at genopbygge hudens naturlige fugtbalance. Derudover indeholder cremen også lind og vegetabilsk squalane, der udover at tilføre fugt også beskytter huden. Ved købet af denne håndcreme fra Raunsborg får du en creme med en dejlig duft af birk, der ikke efterlader din fedtet.
Det kan vi lide:
- Ultra fugtgivende håndcreme, der hjælper med at opretholde hudens fugtbalance
- Efterlader ikke huden fedtet
Rudolph Care Acai hand cream – Den bedste naturlige og økologiske håndcreme
En Rudolph Care Acai hand cream er specielt velegnet til dig, der sætter pris på naturlige produkter. Cremen har nemlig et højt indhold af naturlige ingredienser, hvoraf flere er økologiske. Det er altså et miljøvenligt valg at investere i denne håndcreme.
Derfor skal du vælge en Rudolph Care Acai hand cream
Er du miljøbevidst? Og sætter du en ære i at benytte naturlige produkter, der gerne stammer fra et økologisk landbrug? I så fald er denne Rudolph Care Acai hand cream det rigtige produkt for dig. Hele 99% af denne creme består nemlig af naturlige produkter, og hele 66% af dem stammer fra økologisk landbrug. Dette gør både cremen naturlig og økologisk.
Rudolph Care Acai hand cream sikrer intens pleje og fugt til din hud grundet opbygningen af sheabutter, hvedeprotein, mandelolie og acai. Derudover modvirker ingredienserne også ældningstegn og giver dine hænder antioxidant beskyttelse mod al slags vind og vejr. Håndcremen indeholder også aloe vera og rød solhat, der hjælper med at berolige og lindre allerede irriteret hud. Cremen kan føles en smule drøj, men absorberes dog hurtigt i huden. Som en ekstra bonus holder Rudolph Care Acai hand cream certifikat fra COSMOS og er Svanemærket.
Det kan vi lide:
- Fremstillet af 99% naturlige produkter og 66% økologiske ingredienser
- Plejer og fugter i dybden, samt genopbygger hudens naturlige barriere
- Beroliger og lindrer irritation, små sår og rifter
Derma Eco Woman Håndcreme – Den bedste allergivenlige håndcreme
Derma Eco Woman Håndcreme er en yderst skånsom og mild håndcreme, der i den grad egner sig godt til personer med sensitiv hud eller som er ramt af allergi. Denne håndcreme har nemlig en række plejende og fugtgivende ingredienser, samt er parfumefri og vegansk.
Derfor skal du vælge en Derma Eco Woman Håndcreme
Hvis du enten har særlig sensitiv hud eller lider af allergi, så skal du se nærmere på denne Derma Eco Woman Håndcreme. Cremen er nemlig yderst skånsom og har en opbygning af særlig milde ingredienser, hvilket bl.a. manifesteres i, at cremen er Svanemærket og holder certifikat fra Astma-Allergi Danmark. Det skyldes bl.a. at cremen er parfumefri og fri for farvestoffer, samt består af økologiske ingredienser. Som en ekstra bonus er denne håndcreme endda også vegansk.
Derma Eco Woman Håndcreme består af naturlige og økologiske ingredienser, heriblandt aloe vera, sheasmør og mandelolie, der tilsammen tilfører huden en optimal mængde fugt og næring, samt plejer, beskytter og beroliger hænder, negle og neglebånd. Derudover hjælper regelmæssig brug af cremen med at genskabe hudens naturlige barriere mod fugttab, samt forøger og forstærker hudens naturlige elasticitet.
Det kan vi lide:
- Allergivenlig, økologisk og vegansk produkt
- Beskytter, plejer og beroliger huden
- Bærer Svanemærket og certifikat fra Astma-Allergi Danmark
Elizabeth Arden Eight Hour Hand Treatment – Den bedste håndcreme til vintermånederne
Elizabeth Arden Eight Hour Hand Treatment er udviklet til brug i de måneder, hvor vores hænder er særligt udsatte for kulde: om vinteren. I denne tid har hænderne brug for en ekstra dybdegående pleje, som denne creme fra Elizabeth Arden netop tilfører. Dine hænder vil desuden blive efterladt dejligt blødgørende.
Derfor skal du vælge en Elizabeth Arden Eight Hour Hand Treatment
Det er ingen hemmelighed, at hænderne er særligt udsatte i vintermånederne, da kulden påvirker huden og får den til at udtørre. Af den grund kan det være en god ide at benytte en ekstra plejende håndcreme, såsom denne Elizabeth Arden Eight Hour Hand Treatment, i vinterperioden. Håndcremen virker nemlig særdeles fugtgivende og plejende, hvilket gør den velegnet til brug på tørre hænder.
Elizabeth Arden Eight Hour Hand Treatment absorberes hurtigt i huden. Af den grund skal du ikke være nervøs for, at der opstår en fedtet eller klistret hinde på hænderne efter brug.
Det kan vi lide:
- Elizabeth Arden Eight Hour Hand Treatment er udviklet til brug i de måneder, hvor vores hænder er særligt udsatte for kulde: om vinteren. I denne tid har hænderne brug for en ekstra dybdegående pleje, som denne creme fra Elizabeth Arden netop tilfører. Dine hænder vil desuden blive efterladt dejligt blødgørende.
Biotherm Body Biomains Hand & Nail Treatment – Til dig, der kæmper med pigmentpletter
Med en Biotherm Body Biomains Hand & Nail Treatment vil du kunne komme pigmentpletter på hænderne til livs, da cremen forhindrer pigmentpletterne i at opstå. Derudover plejer cremen både hænder og negle, så du slipper for flækkede negle og udtørrede hænder.
Derfor skal du vælge en Biotherm Body Biomains Hand & Nail Treatment
Hvis du er på jagt efter en frisk, fyldig og ikke-fedtende håndcreme, så skal du se nærmere på denne Body Biomains Hand & Nail Treatment fra Biotherm. Cremen har et hav af gode virkninger, hvor den bl.a. genopretter hudens naturlige forsvar, så du kan undgå tørre hænder i fremtiden. Derudover tilfører cremen B5 vitamin til neglene, så de ikke knækker lige så nemt.
Som den helt store bonus, og grunden til at man skal vælge denne creme, bekæmper Biotherm Body Biomains Hand & Nail Treatment pigmentpletter på hænderne. Flere vil gerne forebygge pigmentpletter og med denne håndcreme bliver dét altså muligt.
Det kan vi lide:
- Styrker og plejer både negle og hænder
- Forhindrer pigmentpletters opståen
- Fyldig håndcreme, der ikke fedter
Hvad skal du være opmærksom på, når du leder efter den bedste håndcreme?
Det kan måske virke en smule mærkeligt at påstå, at ikke alle håndcremer er lige gode for alle mennesker, men det er altså sandheden! Præcis som med cremer til kroppen, så burde købet af håndcreme primært afhænge af din hudtype og hvad din hud præcist har brug for at få tilført. Formålet med din håndcreme er jo netop at gøre hænderne bløde og pæne, hvilket er resultatet af, at hænderne har fået tilført den rette mængde pleje, næring og fugt. En håndcreme kan derfor godt virke ‘dårlig’, hvis den ikke understøtter din huds behov.
Herunder kan du se, hvilken type håndcreme du skal gå efter afhængigt af din hudtype og hvilke problemer du oplever.
Anti-age
En håndcreme med anti-ageing egenskaber er særligt velegnet til dig, der begynder at se ældningstegn på dine hænder. De fleste cremer med denne egenskab virker opstrammende og udglattende, hvilket hjælper dig til en pænere og mere jævn hud. Nogle af disse typer cremer kan også hjælpe mod pigmentforskelle o.l., men det kommer lidt an på selve håndcremens opbygning.
Vi vil ikke anbefale hvem som helst at vælge en anti-age håndcreme. Det skyldes, at yngre hud ikke har behov for at benytte en sådan type creme – præcis som man ikke behøver det til huden i ansigtet eller på kroppen. Af den grund skal du ikke gå efter en anti-age håndcreme før du har rundet minimum +30 år, eventuelt senere for de fleste.
Plejende
De fleste håndcremer er reelt plejende, da de tilfører huden tiltrængt næring. Du kan dog finde håndcremer med ekstra plejende egenskaber og disse kan være særligt gode til dig, der oplever meget ru hænder eller som ønsker glattere og blødere hænder. De plejende håndcremer findes i mange forskellige varianter, og du kan derfor altid finde en håndcreme med de ingredienser og den opbygning som du ønsker. Du kan f.eks. med fordel overveje om der er nogle bestemte dufte du foretrækker til din håndcreme eller om du / dine hænder har bedst af en tynd eller tyk creme.
Fugtgivende
Præcis som med en plejende håndcreme, så er der fugtgivende ingredienser i de fleste håndcremer på markedet. Du vil altså få tilført fugt til huden nærmest uanset hvilken håndcreme du vælger. Det kan til gengæld være en god ide at gå efter en ekstra fugtgivende håndcreme, altså en der reklamerer med at være særligt fugtgivende, hvis du lider af meget tørre hænder. Tørheden skyldes nemlig oftest, at hændernes fugtbalance ikke er optimal, hvorfor de ikke kan stå mod vind og vejr. I værste tilfælde fører tørre hænder til sprukne hænder, hvilket kan være ret smertefuldt i længden. De fugtgivende håndcremer kan også være en fordel at benytte på kløende hænder, hvis de klør grundet fugtmangel.
Lindrende
En lindrende håndcreme er særligt god til dig, der allerede har sprukne hænder med sår – eller i hvert fald er tæt på at få det. Det skyldes, at de lindrende håndcremer vil gå ind og berolige huden, samt beskytte dem mod vind og vejr, så tørheden ikke forværres. Derudover vil cremen give en optimal mængde fugt og næring, som huden på dine hænder tydeligvis har brug for.
Sensitiv
Hvis du har sensitiv hud, så kan du i flere tilfælde udmærket benytte cremer med de ovenstående egenskaber, da du netop får tilført gode elementer til hænderne. Dog kan du ikke være sikker på, at indholdet i cremerne er helt i overensstemmelse med din hud, hvis du lider af sensitiv eller allergisk hud. I så fald vil ingredienserne i ‘almindelige’ cremer muligvis være med til at forværre problemet, da cremen irriterer din hud.
Af den grund kan du med fordel gå efter sensitive cremer uden parfume, parabener, farvestoffer, alkohol o.l., hvis du lider af sensitiv hud eller allergi. Det kan også være en fordel at gå efter naturlige cremer, så du kan være sikker på, at der er benyttet ordentlige ingredienser i cremen.
Er du i tvivl om, hvilken creme du skal vælge?
Hvis du ikke er helt sikker på, hvilken type creme, der passer til dig, så vil vi anbefale dig at forsøge dig frem. Du kan f.eks. prøve et par test håndcremer i butikkerne eller låne en smule af dine veninder. På den måde får du en indsigt i, hvilke cremer du foretrækker. Det giver dig også en ide om, hvilken type creme konsistens, der er god for dine hænder. Du kan naturligvis også vælge din kommende håndcreme ud fra vores liste over de bedste produkter, da du i så fald kan være sikker på, at du kommer hjem med et pragteksemplar!
Sådan får du flotte hænder
- Benyt en håndcreme, der understøtter din huds behov på daglig basis eller minimum et par gange om ugen. Du vil helt sikkert kunne se en ændring, når huden får tilført den optimale mængde fugt, pleje og næring
- Benyt gummihandsker, når du gør rent. På den måde udsætter du ikke dine hænder for kemikalier og stærke rengøringsmidler
- Vask ikke hænder for ofte (men naturligvis heller ikke for lidt!)
- Benyt en mild håndsæbe
- Undgå at gnubbe dine hænder i håndklædet – dup dem hellere
- Eksfoliér eller benyt en scrub på dine hænder med jævne mellemrum for at fjerne døde hudceller
- Overvej at investere i en anti-ageing eller opstrammende håndcreme, hvis dine hænder begynder at vise tegn på aldring
Du kan desuden med fordel skifte mellem forskellige håndcremer for at tilføre dine hænder forskellige vitaminer, antioxidanter, mineraler o.l. Derudover kan det også være en fordel at benytte en håndcreme efter årstiden, så dine hænder altid får tilført den rette mængde pleje afhængigt af, om de er udsat for sol, vind eller kulde.