Bedste kollagenpulver 2022

1
Vild Nord Collagen Clean Protein

Hvert et fiber i din krop vil sitre af spændstighed og velvære over dette kollagen kosttilskud fra Vild Nord, som består af 100% rent hydrolyseret kollagen godt peppet op med c vitamin, Glycin og Prolin.  Derfor skal du vælge Vild Nord Collagen Clean Protein Dette produkt fra Vild Nord er et af de bedste kollagen tilskud på markedet lige nu, og det er der selvfølgelig en god grund til. Der er stort set ikke en…

Til butik →
TESTVINDER
 PrisBilligst hos 
Vild Nord Collagen Clean Protein 213,95 kr. Helsegrossisten
Nordic Superfood Collagen Premium+ 300 g 296,25 kr. Skinworld
Plent Marine Collagen Berry 330 g##
Puori CP1 Pure Collagen Peptides 300 g 224,95 kr. Apopro
Earth Nutrition Collagen Mix 90 kapsler 199 kr. Duft & Natur

Kollagen kosttilskud er populært – det er efterhånden her, der og alle vegne, og du kan ikke gå i en helsekostbutik uden at støde på diverse størrelser, farver og udformninger af kollagen i enten kapsel eller pulverform. Men hvad er det egentlig godt for, og hvordan finder du det bedste kollagen tilskud? Måske har du hørt, at kollagen kan hæmme visse aldringstegn, styrke dine knogler, få dit hår til at gro, og samtidigt sætte gang i hudens naturlige kollagenproduktion? Og det er skam ikke helt ved siden af. 

Vi vil derfor gennemgå 5 af de mest populære kollagenprodukter, der findes lige nu, så du ved, hvad du skal spørge efter næste gang du aflægger besøg hos din lokale helsekostbutik. Derudover vil vi komme ind på, hvad kollagen består af, og hvordan du på bedst mulig vis får fuldt udbytte af dette yndede pulvers mange fordele.

Vild Nord Collagen Clean Protein – Bedste kollagenpulver

Hvert et fiber i din krop vil sitre af spændstighed og velvære over dette kollagen kosttilskud fra Vild Nord, som består af 100% rent hydrolyseret kollagen godt peppet op med c vitamin, Glycin og Prolin. 

Derfor skal du vælge Vild Nord Collagen Clean Protein

Dette produkt fra Vild Nord er et af de bedste kollagen tilskud på markedet lige nu, og det er der selvfølgelig en god grund til. Der er stort set ikke en finger at sætte på dette gennemtænkte kosttilskud, der med en perfekt doseret ingrediensliste, virkelig kan gøre underværker for både hud, hår, muskelmasse og knogler. Dertil skal nævnes, at kollagenet i denne blanding er udvundet af skindet fra nordatlantisk torsk – fra bæredygtigt fiskeri, naturligvis – så det er altså 100% samvittighedsfuld marine collagen vi her har med at gøre. 

Ved daglig indtagelse af dette kollagenpulver fra Vild Nord, vil du få mærkbart stærkere knogler, og din huds elasticitet vil genoprettes og styrkes. 

Det kan vi lide:
  • Ultra-lavt fedtindhold og 100% sukkerfri
  • Smagsneutral og derfor nem at indtage med din yndlingsdrik
  • Gluten- og laktosefri og helt uden tilsætningsstoffer
  • Indeholder 20 forskellige aminosyrer
Det skal du være opmærksom på:
  • Ingen

Nordic Superfood Collagen Premium+ 300 g – Bedste til hud og negle

Endnu et marine collagen pulver bestående af 100% hydrolyseret protein fra bæredygtigt fiskeri – Nordic Superfood er med på bølgen, og tilbyder dig her et kollagen tilskud, der er svært at sige nej til.

Derfor skal du vælge Nordic Superfood Collagen Premium+

Stærkere negle og flottere hud? Jo, den er skam god nok. Dette effektive kollagen tilskud fra Nordic Superfood får dine negle til at gro sig flotte og stærke, mens dine fine linjer og rynker vil reduceres stille men stødt.

Med hele 22 forskellige aminosyrer og ekstra venlige doser af Glycin og Prolin, er du garanteret en opskrift med cellefornyende virkning, som virkelig kan styrke dit kropsvæv, og som samtidigt vil gøre sit ypperste for at genoprette din huds elasticitet og spændstighed.

Det kan vi lide:
  • Smags- og lugtfri – bland det i din favoritdrik eller brug det i madlavningen
  • Sukkerfri og uden tilsætningsstoffer
  • Uden animalske ingredienser
Det skal du være opmærksom på:
  • Kan hos nogle have en let eftersmag

Plent Marine Collagen Berry 330 g – Bedste til at give spændstig hud

Er du på udkig efter en kur, som kan genoprette hudens elasticitet, og er du til smagen af bær? Så må du have fingrene i dette fiskekollagen tilskud fra Plent!

Derfor skal du vælge Plent Marine Collagen Berry

Spækket med c vitamin og rig på Hydroxyproline – med dette kollagen pulver kan du vinke farvel til hængende hud og i stedet sige goddag til en sundere og mere spændstig hud. Hele kollagenstrukturen i din krop vil effektivt genopbygges og styrkes, så også hår og negle får et godt boost med dette kollagen tilskud. Har du fine linjer og rynker, er der ligeledes rig mulighed for at komme dem til livs!

Det kan vi lide:
  • Bærsmagen er udvundet af naturlig bæraroma
  • Kan nemt anvendes i både mad og drikke
  • Testet for tungmetaller
  • Indeholder c vitamin
Det skal du være opmærksom på:
  • Indeholder sødestoffer

Puori CP1 Pure Collagen Peptides 300 g – Bedste til svage led

Hydrolyseret bovine kollagen med høje doser af både Arginine, Glycin og Prolin – Her har du et yderst effektivt kollagen tilskud, som vil berige dig med stærke led og en synligt flottere hudstruktur. 

Derfor skal du vælge Puori CP1 Pure Collagen Peptides

Nok er dette pulver ikke marine collagen men det betyder såmænd ikke, at det er mindre effektivt. Folkene bag Puori har her formuleret et kollagen pulver, som alle tænkelige væv i din krop vil elske! Du får altså et godt skud kollagen med dette effektive pulver; din hud vil blive synligt sundere og mere spændstig, dine led og knogler vil styrkes så det kan mærkes, og din hårpragt vil skinne af velvære.

Det kan vi lide:
  • Testet for tungmetaller
  • Indeholder både type 1 og type 3 kollagen
  • Nem at blande i din yndlingsdrik eller drysse over maden
  • Kan anvendes af både børn og ældre
Det skal du være opmærksom på:
  • Er du vegetar, kan du ikke bruge dette kosttilskud
  • Ikke 100% smagsneutral

Earth Nutrition Collagen Mix 90 kapsler – Bedste til fine linjer

Med marine collagen og c vitamin i pilleform, får du her en super blanding af alt det gode til kroppen, og det kræver ikke engang nogen forberedelse!

Derfor skal du vælge Earth Nutrition Collagen Mix

Fast hud og sunde knogleled? Disse kollagen kapsler tilsat c vitamin kan bare noget når det kommer til kollagen kosttilskud, som skal være nemt at indtage. Det er trylleformularen til dig, som er på jagt efter et kosttilskud med både helbredende og cellefornyende virkning, som kan reducere fine linjer og give dig en smuk hud. Derudover har det høje indhold af c vitamin (60 mg) særlige effektive egenskaber, da det hjælper med at sætte gang i hudens naturlige produktion af kollagen.

Det kan vi lide:
  • Kapsel/pilleform – super nem at indtage
  • Indeholder Peptan – et bioaktivt kollagenpeptide
Det skal du være opmærksom på:
  • Med indtagelse af 3 kapsler om dagen får dette kollagen tilskud hurtigt ben at gå på

Sådan vælger du det bedste kollagenpulver

Alle kollagen tilskud gør overordnet set det samme for din krop, så er det sagt. Til gengæld er der forskel på, hvad kollagenet er udvundet af, og i hvilken grad, det gør hvad. De fleste kvinder er på jagt efter et kollagen pulver, som udover at styrke knogler og led, er ekstra effektiv til at øge densiteten i huden og dermed mindske dannelsen af fine linjer og rynker. Er du en af dem, anbefaler vi, at du får fat i et kollagen tilskud, som er tilsat c vitamin, da dette vitamin er med til at stimulere kollagendannelsen i huden.

Forskellige kollagentyper

Der findes flere forskellige typer af kollagen, hvoraf de mest anvendte er type 1, 2 og 3. Disse typer er ligeledes dem, som udgør den største del af kroppens naturlige kollagen. Kropsvæv som knogler, sener, led og hud består af type 1, og det er derfor også den type, som stort set alle kollagen tilskud består af.

Type 2 er det kollagenprotein, der er med til at opbygge brusk i vores bindevæv, og er ofte brugt i medicin og kosttilskud, som er særligt henvendt til folk med led- og gigtsmerter.

Type 3 komplementerer på mange måder type 1, og er derfor ofte kombineret med denne. Type 3 er vigtig for både organer, hud, blodkar og hjertevæv og sammen med type 1 er det noget nær den perfekte duo i kollagentype forstand. Tilsammen udgør de således størstedelen af det kollagen, vi har i kroppen og er derfor begge super gode at have i et kollagen tilskud.

Hvad er kollagen?

Ja, hvad er kollagen egentlig for en størrelse? Kollagen er et naturligt protein, som findes i kroppen, og som blandt andet udgør omkring 80% af vores hud. Kollagen er en af kroppens vigtigste proteiner, og er fundamentet for muskler, knogler, bindevæv, sener og blodkar. Ligesom elastin, der også er et protein vi har i kroppen, nedbrydes kollagen gradvist med alderen.

Ofte kan du gennem varieret kost og ernæring sikre dig at få kollagen nok i hverdagen – i hvert fald som ung og i de første voksenår. Ønsker du at forebygge og opretholde knogler, led og hudens elasticitet, kan du allerede fra 25-års alderen begynde at tage kosttilskud indeholdende kollagen.

Virker kollagen pulver?

Det er der delte meninger om, og det skal ingen hemmelighed være, at magien fra et kollagen kosttilskud ikke sker natten over. Til gengæld oplever mange positive resultater ved daglig indtagelse i mellem 1 – 4 måneder, og det er i forhold til både, knogler, led, hud, hår og negle. Det er vigtigt at påpege, at effekten er individuel og altid vil afhænge af din krops naturlige kollagenproduktion; eksempelvis, hvor godt den optager protein, samt hvor meget protein du får i din daglige kost.

Kan man få for meget kollagen?

Nej, det kan du i princippet ikke, da kollagen er et protein, som findes naturligt i kroppen. Du kan altså ikke få en overdosis og der er heller ingen fare for bivirkninger. I værste tilfælde bliver du bare immun overfor kollagenets virkning, hvis du får for meget af det. Vi anbefaler dog, at du altid lige tjekker ingredienslisten inden du hopper ud i kollagen-eventyret, da der – foruden kollagenet – kan være tilsat ingredienser, som du muligvis ikke kan tåle. Vi vil dog understrege, at de fleste kollagen tilskud er udvundet af fiskeskind, så er du overfølsom overfor fisk og skaldyr, bør du gå efter et tilskud, som består af bovine (kvæg) protein.

Derfor er kollagen pulver et godt supplement

Kollagen er en del af kroppens naturlige byggesten, og er derfor et oplagt tilskud til alle, som ønsker at opretholde og styrke kollagenproduktionen i kroppen. Der er desuden en række fordele ved kollagen, som ikke kun handler om knogler, hud og hår. For eksempel mindsker kollagen risikoen for hjerte-kar-sygdomme og det har såmænd også en positiv effekt på dine hornhinder. Ved dagligt indtag af kollagen minimerer du ganske enkelt risikoen for at komme til at døje med dit syn, når du for alvor træder ind i den aldrende målgruppe.

Derudover er kollagen super godt for dig, som træner, da det gør dine muskelfibre elastiske og smidige, og på den måde mindsker risikoen for både skader og ømme led.

Hvordan får man kollagen på en naturlig måde?

Er du typen som helst bare vil sørge for at optage kollagen naturligt? Det er der skam råd for! Der findes nemlig rigtigt mange fødevarer, som kan booste din naturlige kollagenproduktion. Spiser du både kød og fisk, er det nu du skal klappe i hænderne, for disse to er absolut gyldne kilder til rendyrket kollagen i din kost. Gør som franskmændene, og tilbered det hele – kød, fedt og ben – i en simreret, og du har kollagen så det svimler! Alternativt kan du med fordel gøre det til en vane altid at gemme nøgleben og andre bruskrester fra madlavningen, og bruge dem til at koge suppe på, ligesom når du laver bouillon. Det er på alle måder et superfood måltid, som virkelig kan kickstarte kroppens naturlige produktion af kollagen.

Derudover findes der også kollagen i bær som for eksempel jordbær, kirsebær og brombær. De indeholder alle rigelige mængder af Lycopen, som er et godt hjælpestof når det gælder kollagenproduktion. Ligeledes kan du fylde indkøbskurven med rød peberfrugt, som i øvrigt også er spækket med c vitamin, så du får dobbelt fordel ved at spise denne grøntsag. Du kan også få stimuleret din kollagenproduktion gennem svovlholdige fødevarer såsom bananer, agurk, hvidløg, og selleri. Derudover er nødder, kartofler, ost, og æg også super gode, da de indeholder Lysin, som fremmer kroppens naturlige produktion af kollagen.

Hvordan får man kollagen som veganer?

Som veganer kan du ikke få direkte kollagenholdige fødevarer, men til gengæld kan du spise produkter, der ligesom nødder, røde frugter, og bær, booster din egen naturlige produktion af kollagen. Her er sojaprodukter og tofu fremragende medhjælpere. Det samme gælder julesalat og spinat, samt diverse kåltyper som rødkål, rosenkål og spidskål.

Der er altså rig mulighed for at spise sig til en bedre kollagenproduktion gennem en varieret og sund kost – og vil du peppe processen op, ja så er det netop et kollagen tilskud, du skal have fat i.

Aminosyrer, hydrolysering og molekylestørrelse

Har du også undret dig lidt over, hvad aminosyrer er? Aminosyrer er det, som et kollagenprotein er opbygget af, og et kollagen pulver indeholder gerne op til 25 af slagsen – og stort set altid Glycin og Prolin. Disse to sammen med Hydroxyprolin er særligt vigtige for kollagenets styrke, så sørg gerne for, at dit kollagen pulver har et højt antal af alle tre.

Hydrolysering og Kilo Dalton

Kollagen er et protein, som er opbygget af mindre proteinkæder. Disse mindre kæder kaldes for proteinpeptider, og de er yderligere opbyggede af aminosyrer. Før selve kollagenproteinet kan nedbrydes til proteinpeptider, skal det en tur gennem fordøjelsessystemet og nedbrydes af kroppen før de bliver til aminosyrer. Fordelen ved et kollagen pulver er, at nedbrydningsprocessen allerede er sket, og det er derfor nemmere for kroppen at optage. Denne laboratorie-proces kaldes for hydrolysering. Når kollagenpulveret har gennemgået en hydrolyseringsproces, vil molekylestørrelsens vægt typisk ligge mellem 2 – 6 Kilo Dalton (kDa). Kilo Dalton tallet har betydning for, hvor nemt kollagenet optages/absorberes i kroppen – jo lavere et tal, jo mere effektiv en absorbering.

FAQ

Hvilket kollagen pulver er bedst i test?

Det bedste kollagen pulver i vores test er Vild Nords Collagen Clean Protein. Perfekt doseret og nem at indtage - dette fiskekollagen spænder vidt og bredt, og vil være et super tilskud til alle over 25 år.

Hvad gør kollagen for kroppen?

Kollagen findes naturligt i vores kroppe, og ved at indtage det som kosttilskud, hjælper du med at opbygge og styrke den produktion af kollagen, som din krop gradvist har mistet med alderen.

Hvilken type kollagen er bedst?

Som udgangspunkt er type 1 kollagen det de fleste vil gå efter, da det giver huden elasticitet. Det er desuden den type, der findes mest af i vores krop, og den er derfor vigtig for vores naturlige kollagenproduktion.

Hvad indeholder kollagen pulver?

Et kollagen pulver består hovedsageligt af rent protein, typisk omkring de 95%. De resterende procenter udgøres som regel af for eksempel c vitamin og/eller smagsaromaer.