Sundt hår → 10 gode råd til, hvordan du får det sundeste hår igen

Du er nødt til at pleje håret med de rigtige produkter for at holde dit hår sundt. Derudover skal du tage dig visse forholdsregler for at være sikker på, at dit hår får den pleje og beskyttelse, som det har brug for.

Find hjælp i denne artikel, hvor vi giver dig 10 gode råd til, hvordan du kan holde dit hår sundt og velplejet, så det kan stå imod hverdagens strabadser.

10 tips til sundt hår

I de nedenstående afsnit giver vi dig 10 gode råd til, hvordan du kan pleje og beskytte dit hår, så det med tiden bliver sundere. Det er ikke decideret svært at få sundt hår, men det kræver, at du passer godt på det og booste hårets styrke, så det bliver mere modstandsdygtigt.

1) Skab en sundere vaskerutine

Helt grundlæggende er du nødt til at se kritisk på din vaskerutine. For ofte er det her, mange går galt i byen. En dårlig vaskerutine af håret kan være med til at gøre mere skade end gavn. Især de følgende retningslinjer bør du implementere, når du vasker hår:

Benyt både en god shampoo og balsam

Du bør prioritere at bruge både shampoo og balsam, da begge dele sikrer næring, fugt og pleje til hår og hovedbund. Derudover er der fordele ved at bruge begge produkter. Shampooen går ind og renser i dybden, mens balsam lukker af for hårrødder efter vask, så dine hårsække er knap så udsatte. De er altså begge uundværlige i kampen for et sundt hår.

Vi må også hellere nævne, at du ikke skal bruge en hvilken som helst shampoo og balsam. Det er vigtigt, at du prioriterer gode produkter, som indeholder en række næringsstoffer, som dit hår har brug for.

Derudover bør din shampoo og conditioner ikke indeholder diverse kemikalier eller skadelige stoffer, da det kan skabe en lang række hårproblemer i længden – og ikke hjælper dig til at få sundere hår.

Hvis du vil være sikker på, at du får nogle gode produkter til badet, kan vi anbefale dig at investere i HairLusts Hair Growth & Repair Set eller Hair Growth & Repair Shampoo for Men. Produkterne er veganske og økologiske, samt booster hårets sundhed, så det bliver mere modstandsdygtigt.

Undgå at vaske håret for ofte

Mange kommer til at gøre hårvask til en fast del af den daglige rutine. Dette gælder både for mænd og kvinder – og især for personer med kort hår. Men selvom det er dejligt at stå under bruseren, så tager dit hår skade af at blive vasket for ofte.

Det anbefales, at man holder sig til at vaske hår to til tre gange om ugen. Det kan godt kræve lidt tilvænning, da håret kan blive fedtet i starten, men inden for kort tid vil håret have vænnet sig til den nye vaskerutine.

Vask håret med shampoo to gange

Dit hår har bedst af at blive vasket med shampoo af to omgange. Under første vask fjernes snavs, men produktet trænger ikke så dybt ind. Så ved at gentage processen, kan du få mest muligt ud af din shampoo og dens plejende egenskaber.

Skru ned for varmen, når du vasker håret

Du er hverken sød ved din hovedbund, hårstrå eller hud, når du tager brandvarme bade. Af den grund vil vi anbefale dig at skrue ned for temperaturen, når du vasker hår. Du behøver ikke at stå i koldt vand – lunkent vand virker fint.

Vil du gøre noget ekstra godt for håret, kan du skylle det i koldt vand lige inden du træder ud af badet. Det lukker af for hårsækkene, så håret ikke er så påvirkeligt efter vask.

2) Benyt regelmæssigt plejeprodukter til både hår og hovedbund

Du er nødt til at give dit hår en dybdegående behandling med hårolie, serum, hårkur e.l., hvis du ønsker at få sundt hår. Disse produkter sikrer nemlig en hårpleje, som du ikke får af shampoo og balsam.

Derudover vil produkterne ofte indeholde en god mængde vitamin og andet næring, som styrker hårstråene og garanterer en optimal mængde fugt.

Hårolie og hårkur til sundt hår

Hårolie er en ideel løsning til dig, der vil give lidt ekstra kærlighed til dine spidser og hovedbunden. Nogle olier skal påføres i vådt hår, mens andre også kan bruges i tørt hår. Normalt skal en lille mængde olie blot gnides i hænderne og derefter fordeles i håret. Nogle produkter er dog udviklet med en spray-funktion i stedet.

Vi kan anbefale dig at investere i en Hair Strengthening & Protection Oil fra HairLust, da deres olien er beriget med en blanding af økologiske planteolier. Dette styrker håret indefra og giver dig sundere lokker. Samtidig bliver håret glansfuldt og blødt, samt efterlades beskyttet mod solens UV-stråler og stylingredskaber.

Du kan også gå efter en Hair Growth & Protection Mask. Denne hårmaske / hårkur er vegansk og økologisk , samt yderst fugtgivende. Den er således ideel til slidt hår, der har brug for at få genoprettet sin fugtbalance. Hårkuren er fri for silikone, alkohol og mineralske olier.

3) Børst håret med en skånsom hårbørste

De fleste af os børster håret minimum én gang om dagen. Og megen skade kan faktisk ske, hvis dette sker med en dårlig børste. Det skyldes, at en dårlig børste vil hive og slide unødvendigt på hårstråene, hvorfor de har tendens til at knække eller falde ud.

Hvis du mangler den rette børste til din hårtype, bør du læse vores guide til de bedste hårbørster.

Du bør desuden sørge for at rede håret nedefra og op, så du får fat på knuder og sammenfiltringer med det samme.

4) Giv dig selv hovedbundsmassage for at styrke håret

En sund hovedbund sikrer de bedste betingelser for hårvækst. Dermed er det vigtigt, at du passer godt på din hovedbund. Den bedste måde at tage vare på hovedbunden er ved at bruge skånsomme plejeprodukter, der renser uden at irritere.

Hvis du gerne vil gøre lidt ekstra for din hovedbund, kan du gøre det til en vane at give dig selv massage. Dette er med til at stimulere huden i området, hvilket leder til en øget blodtilførsel og -cirkulation, hvilket styrker hårsække og hårstrå, så de bliver mere modstandsdygtige.

5) Pas ekstra godt på håret, når det er vådt

Håret er ekstra sart, når det er vådt. Dette gælder, uanset om du har tykt, fint, krøllet hår e.l. Du bør således sørge for at passe ekstra godt på det, når det er fugtigt eller vådt, da du ellers risikerer at skade det eller hive unødvendigt mange hår ud.

Du passer bedst på dit hår ved at undgå at udsætte det for blæsevejr og kulde, mens det er vådt. I så fald er der større risiko for, at dit hår knækker. Derudover skal du undgå at style håret, mens det er fugtigt. Du bør også overveje at lade håret lufttørre frem for at binde et håndklæde stramt om det – eller benytte et mere skånsomt materiale.

6) Drop varme stylingredskaber og stramme opsætninger

Hvis du gerne vil have sundt og langt hår, bør du holde dig fra at benytte varme stylingredskaber, såsom krøllejern, glattejern, føntørrer o.l., samt at sætte håret op i stramme opsætninger. Dette gælder både for opsætninger med elastikker og spænder af f.eks. metal, der klemmer på håret.

Både stylingredskaber og stramme opsætninger slider unødvendigt på håret, og der er således en stor sandsynlighed for, at dit hår tager skade i længden. Det er i hvert fald ikke vejen frem, hvis du ønsker sundere hår.

Kan du ikke undvære et glattejern e.l. i din styling af håret, vil vi anbefale dig at benytte et varmebeskyttende produkt i håret inden. Men det er nu bedst, hvis du kan holde brugen til særlige lejligheder.

7) Hold dig fra farvning og afblegning

Hårfarvning og afblegning er virkelig nogle store syndere, når det kommer til skadet hår. Du bør derfor holde disse behandlinger på et absolut minimum, hvis du vil undgå hårtab og have stærkt hår, der kan stå imod hverdagens strabadser.

Skal du absolut farve dit hår i ny og næ, bør du tage kontakt til en professionel frisør. De kan nemlig give dig den mest skånsomme behandling. Hold dig langt væk fra hjemme-farvebehandlinger.

8) Oprethold en sund livsstil

Det lyder måske mærkeligt, at din livsstil kan have indvirkning på dit hår, men den er god nok. En dårlig kost kan f.eks. resultere i livløst og slidt hår. Det skyldes i høj grad, at kroppen ikke får de næringsstoffer, som den har brug for.

Du bør således prioritere en sundere kost og dyrke motion i hverdagen, hvis du oplever problemer med huden og håret. Det er simpelthen nogle tegn, som din krop forsøger at give dig.

Spis godt med proteiner

Protein indeholder en lang række gode egenskaber, som kroppen har brug for. Det er heller ikke for sjov, at flere plejeprodukter er beriget med protein og vitamin. Det er noget af dét, som sunde lokker har brug for.

Hvilke vitaminer er godt for håret spørger du måske så? Det kan du heldigvis læse meget mere om i denne artikel.

Tag eventuelt et kosttilskud

Har du svært ved at få den rette mængde vitaminer og mineraler i hverdagen, kan du snyde en smule. F.eks. kan du med fordel vælge at tage et kosttilskud, som specifikt retter sig mod at forhindre hårtab og booste hårvækst.

Dette gør sig gældende for diverse kosttilskud hos HairLust. Du kan få både vingummier og tabletter, så der er noget for enhver. Du kan desuden få tilskuddene til både mænd og kvinder, så du får det helt rette boost til håret.

Om du vælger Hair Growth Formula Gummies til mænd eller kvinder, får du en pakning med velsmagende vingummier, som bl.a. indeholder biotin og zink. Kosttilskuddet er fri for sukker, gelatine, gluten, laktose, samt kunstige smags- og farvestoffer. De er også veganske.

Drik rigeligt med vand

Én af de bedste tips til, hvordan du får stærkt og sundt hår, er, at du skal drikke godt med vand i løbet af dagen – hver dag. Dette vil sikre en optimal fugtbalance, som er nødvendig for at dit hår ikke knækker, hovedbunden holdes sund og dit hår kan vokse.

9) Få klippet spidserne med jævne mellemrum

Du er nødt til at lægge vejen forbi din frisør eller selv finde saksen frem cirka hver tredje måned, hvis du vil have sunde lokker. Det skyldes, at spaltede spidser gerne skal klippes af, så håret kan vokse bedre. Dette vil også hjælpe dig med at få langt hår hurtigere, så du skal ikke være nervøs for, at du får for kort hår.

10) Tilpas hårplejen til årstiden for sundt hår

Optimal hårpleje er essentiel for dit hår. Men det kommer an på årstiden, hvad vores hår har brug for. Af den grund bør du altid tænke en ekstra gang over, hvad håret har brug for, alt efter hvordan vejret er udenfor.

F.eks. har håret og hovedbunden brug for at blive beskyttet mod solens skadelige UV-stråler i løbet af sommeren, mens det om vinteren har brug for lidt ekstra næring og fugt, hvis det skal fastholde en volumen og ikke blive livløst at se på.

Da vejret svinger meget i både foråret og efteråret, bør du give det lidt forskellig pleje, så det ikke pludselig bliver tørt, fedtet eller for sart.

FAQ

Hvordan får man et sundt hår?

Du får tykkere, sundt og langt hår ved at passe ekstra godt på det. Dette betyder bl.a., at du skal være skånsom, når du vasker håret, pleje det med gode ingredienser og beskytte det i hverdagen.

Hvorfor er det vigtigt at pleje håret?

Hvis du ikke plejer du dit, vil du opleve at spidserne bliver ødelagt, håret bliver tørt eller fedtet, det kan have tendens til at knække e.l. Du skal derfor pleje håret, så det bliver stærkt.

Hvor mange produkter skal man bruge for at pleje håret bedst?

Det kommer meget an på hårets struktur og tilstand. Nogle kan blot nøjes med en god shampoo og balsam, mens andre har brug for at benytte ekstra beskyttende og nærende produkter. Læs mere her.

Hvordan finder jeg de bedste produkter til mit hår?

Det gør du ved at læse med i denne artikel eller de andre artikler her på Mytrends. Vi guider dig nemlig til de bedste af de bedste produkter inden for enhver kategori, så håret får god pleje.