Tyndt hår → 15 gode råd til at komme tyndt hår og hårtab til livs

Tyndt hår er en tilstand, der både kan ramme kvinder og mænd. Det er ikke noget, der går over af sig selv, så du bør tage affære, hvis du har mistanke om, at du lider af tyndt hår eller oplever hårtab.

I denne artikel vil vi desuden hjælpe dig med at komme problemet til livs. Vi vejleder dig nemlig til, hvordan du med 15 gode tricks kan øge din hårvækst, så du slipper for bekymringen om tyndt hår.

Hvad er forskellen på tyndt og fint hår?

Mange mennesker forbinder tyndt og fint hår med hinanden, men der er faktisk en forskel på de to tilstande. For hvor fint hår er en tilstand, hvor hårstråene er tyndere end normalt, så er tyndt hår en tilstand, hvor du faktisk har færre hårstrå på hovedet end normalt. Dette skyldes ofte, at du har oplevet et hårtab, og at hårene ikke vokser tilbage.

Mange skandinavere oplever at have fint hår, så der er ingen grund til panik. Det ligger simpelthen i vores gener. Det er dog værre, hvis du oplever hårtab, da der så sker en udtynding af håret, hvilket kan føre til bare plamager.

Tyndt og fint hår forbindes ofte med hinanden, da man kommer tilstandene til livs på nogenlunde samme måde. Af den grund vil du kunne bruge de nedenstående råd i denne guide, uanset om du har fint eller tyndt hår.

Vær desuden opmærksom på, at både mænd og kvinder kan opleve hårtab og tyndt hår.

Tyndt hår hos mænd

Tyndt hår hos mænd vil normalt vise sig ved, at man får vigende hårgrænse, har svært ved at få langt hår, at man har begyndende “måne”, altså områder med næsten intet hår, e.l. Af den grund vil hårtab og tyndt hår hos mænd vise sig ved, at enkelte områder tyndes ud, hvorefter tilstanden breder sig.

Mange mænd vil opleve at få tyndere hår. Ofte bliver tegnene først tydelige omkring 40-års alderen, men for nogle unge mænd vil det manifestere sig tidligt. Dette kan bl.a. skyldes, at man er overfølsom over for det mandlige kønshormon. I så fald bliver man ramt af lidelsen Alopecia Androgenetica, og tegnene vil opstå allerede som teenager.

Tyndt hår hos kvinder

Som nævnt kan det være svært at differentiere mellem tyndt og fint hår – især for kvinder med lange lokker. Det skyldes i høj grad, at tegnene for hårtab hos kvinder minder om dem, der er til stede, når håret er fint.

Disse tegn kan bl.a. være, at du taber flere hår i perioder, at din midterskilning er mere tydelig (altså bredere) eller at håret virker fladt og tyndt, når det sættes op i en hestehale, knold e.l.

Oplever du nogle af disse problemer, kan du med fordel følge rådene i denne artikel, da de ikke blot hjælper dig med at bekæmpe hårtab, men også sikrer et fyldigere hår.

Hvorfor får man tyndt hår?

Der er flere årsager til tyndt hår og hårtab. Ved at være opmærksom på, hvad der ligger til grund for din tilstand, kan du bedre komme problemet til livs. Især følgende fem faktorer kan være årsag til dit tynde hår:

  • Genetisk hårtab: Hvis nogle i din familien har tyndt hår, er der en forhøjet risiko for, at du kommer til at have samme problem. Det kan netop være, fordi din krop reagerer dårligt på diverse hormoner, som beskrevet tidligere, eller at I generelt ikke har stærke hårrødder i din familie. Oplever andre i din familie problemer med tyndt hår, skal du gøre alt, hvad der står i din magt for at få sundt og stærkt hår, så du mindsker risikoen for eller i hvert fald udskyder, hvornår høje tindinger, mindsket hårvækst o.l. rammer dig
  • Alderdom: Hårets vækstcyklus ændrer sig med tiden, præcis som mange andre processer i kroppen. Af den grund er det helt naturligt, at antallet af aktive hårsække mindskes over tid. Derudover vil håret også vokse langsomme, jo ældre du bliver. Du skal derfor ikke gå i panik, hvis du oplever tyndere hår, når du bliver ældre. For nogle starter processen uheldigvis meget tidligt
  • Hormonelle påvirkninger: Er du gravid, gennemgår pubertet, oplever stress e.l., kan det have en negativ indvirkning på din naturlige hårvækst. Hormonelle forstyrrelser forstyrrer kroppens balance, og det er således vigtigt, at du så vidt muligt forsøger at genoprette balancen
  • Usund livsstil: Hvis du ikke får nok næring, vitaminer og mineraler, antioxidanter etc., kan det være svært at bibeholde et sundt immunforsvar og det kan have indvirkning på dit hår. Så spiser du ikke en varieret kost, er det nok dér, du bør starte
  • Unødvendig slitage på håret: Farvebehandlinger, konstant styling, dårlige hårprodukter etc. kan resultere i, at du får tyndt hår. Alle disse tiltag forstyrrer nemlig den naturlige balance, slider på hårsække og hårstrå, samt belaster hovedbunden. Hold derfor slitagen på et minimum, hvis du ønsker en sund hårvækst.

15 gode råd til at skabe mere fylde i håret og bekæmpe tyndt hår

Du kan selv gøre en del, når det kommer til at styrke og få kraftigere hår. Det vigtigste element er nemlig blot at booste hårvæksten ved at sikre de bedste betingelser for vækst. Dette gøres ved at behandle hår og hovedbund med gode produkter og passe ekstra godt på håret.

Læs vores guide til 15 tips til at komme de tynde lokker til livs og skabe et mere fyldigt look hos både mænd og kvinder her:

1) Benyt dig af hårplejeprodukter mod tyndt hår og hårtab

Helt grundlæggende skal du sørge for at benytte gode hårplejeprodukter. Dit toiletskab bør således både indeholde en god shampoo, balsam, hårkur, hårolie m.fl. Alt hvad der kan være med til at styrke håret, så det bliver sundere og mere modstandsdygtigt.

Produkterne skal som minimum være fri for kemikalier og unaturlige tilsætningsstoffer. Derudover kan du overveje at gå efter produkter af økologiske ingredienser, uden sulfater (det der får produktet til at skumme), farvestoffer, parfume etc. På den måde sikrer du, at hovedbunden ikke bliver irriteret ved brug af produkterne.

Mange mænd føler, at plejning af håret er noget for kvinder. Men du kan sagtens give håret lidt kærlighed – uanset om du har kort eller langt hår som mand.

Med de rigtige produkter kan du gøre håret blødt, modstandsdygtigt og sikre dig selv et mere glansfuldt hår.

2) Indtag et kosttilskud for at få sundt og fyldigt hår

Du kan med fordel investere i et kosttilskud specielt udviklet til at styrke og resultere i tykt hår, hvis du oplever problemer med tyndt hår. Kosttilskuddet træder ikke i stedet for en varieret kost, men kan være med til at sikre dig nogle vigtige vitaminer og mineraler.

Det er muligt at få kosttilskud, f.eks. i form af vingummier og piller, til både mænd og kvinder. Især HairLusts Hair Growth Formula Gummies mod hårtab og til forøget hårvækst kan anbefales, hvis du ikke er så meget til at sluge piller.

Du kan også søge råd hos din læge eller på apoteket, hvis du vil have piller mod hårtab. Det er langt fra alle, der har brug for disse, så prøv dig først med rådene i denne guide, før du kaster dig over piller.

3) Prioritér en sund og varieret livsstil

Vi har allerede nævnt det et par gange: én af årsagerne til tyndt hår kan være dårlig kost. Du bør derfor se på din kost med kritiske øjne, hvis du fælder meget eller oplever tyndere plamager. For måske ligger hele problemet i din kost.

Husk også at prioritere motion i hverdagen, da det giver dig mere overskud og mindsker risiko for f.eks. stress, som også kan føre til hårtab og tyndt hår.

4) Plej din hovedbund regelmæssigt

En hovedbund i balance er alfa og omega for for sundt hår, der kan stå distancen. Det skyldes, at en irriteret og tør hovedbund med tiden kan føre til dårlige betingelser for vækst, hvorfor hverken hårrødder eller hårstrå har et godt udgangspunkt. Det giver altså ikke god mulighed for, at nye hår kan gro frem.

Oplever du tør hovedbund, kan du læse mere om, hvordan du kommer problemet til livs her. Helt grundlæggende kan vi anbefale dig at investere i gode plejeprodukter til hovedbunden.

5) Øg blodcirkulationen i hovedbunden

For at sikre de bedste betingelser for din hovedbund, og dermed dine hårsække, kan du med fordel sørge for at øge blodcirkulationen i hovedbunden. Dette leder til, at hovedbunden bliver mere modstandsdygtig og nemmere tager imod nærende og plejende produkter.

Du kan nemt øge blodcirkulationen i din hovedbund ved at masserede området med fingerspidserne. Dette skal gerne gøres i cirkulære bevægelser. Om du gør det, mens du påfører shampoo i badet eller som ekstra behandling efterfølgende, er op til dig. Uanset hvad kan det være med til at booste hårvæksten, så du ikke får tyndt hår.

6) Undgå at vaske håret for ofte

Én af de største fejl, som mange begår, er, at de vasker håret for ofte. Dette gælder både for mænd og kvinder. Faktisk er mænd nok “værst” til det, da det er fristende at stikke hovedet ind under bruseren, når man står i badet, og ikke skal bekymre sig om, at ens hår skal bruge lang tid på at tørre bagefter.

Men du bør holde hårvasken på et minimum. Faktisk anbefales det, at man ikke vasker oftere end hver anden til tredje dag – hvilket bliver til mellem to og tre gange om ugen.

Hårvask forstyrrer den naturlige balance i hovedbunden, og vasker bl.a. hudens naturlige sebum-produktion væk. Dette kan føre til fedtet, irriterende eller kløende hovedbund i længden.

7) Brug næringsrig shampoo og balsam i badet

Præcis som punkt nr. 1 kom ind på, handler det i bund og grund om at finde gode produkter til håret. Disse skal helst passe til din hårtype. Du ved nok bedst, hvad dit eget hår har brug for, men hvis du ikke er helt sikker, kan du med fordel søge professionel vejledning.

Det er oplagt at gå efter næringsrige formler, som samtidig tilfører hovedbunden og håret en optimal mængde fugt. På den måde mindsker du risikoen for, at din hovedbund og hår tørrer ud. Dette vil også føre til pænt, blødt og glansfuldt hår.

Du kan med fordel kigge nærmere på shampoo og balsam med C-vitamin, B-vitamin og E-vitamin. Disse ingredienser hjælper kroppen med at producere kollagen og indeholder antioxidanter, der beskytter hud og hår mod frie radikaler. Af B-vitaminer er det især vigtigt at få biotin, da det har en særlig indvirkning på håret.

Om du leder efter en shampoo til tyndt hår eller en shampoo mod hårtab, er praktisk talt det samme. Vi kan især anbefale dig de følgende produkter.

8) Drop de brandvarme bade

Det kan være utroligt dejligt at mærke hverdagens stress og jag forsvinde fra kroppen under et varmt bad. Men du bør virkelig ikke gøre det til at en fast bestanddel i dit liv. For de varme bade er både utroligt dårlige for vores hud og hår.

Du kan altså godt have fået tyndt hår, fordi du går i for varme bade, og dermed slider unødvendigt på dit hår. Er det tilfældet, bør du skrue ned for varmen, når du vasker dit hår.

Sørg også gerne for at vaske håret efter med koldt vand, når du er helt færdig i badet, da det er med til at lukke for hårstråene, så de ikke er så følsomme efter badet.

9) Pas ekstra godt på håret, når det er vådt

Dit hår kan sagtens være følsomt, uanset om det er vådt eller tørt. Men du bør især passe godt på det våde hår, da for megen slid, hiven o.l. kan føre til, at du hiver hårstråene ud. Og er du allerede ved at miste håret, vil du nok gerne undgå at få endnu færre hår på hovedet.

Pas på, når du tørrer håret og børster det. Og undgå for alt i verden at sætte det op i stramme frisurer, når du har vådt hår.

10) Tilpas pleje af håret til årstiden

Om vinteren er der større risiko for at håret knækker, da det kan fryse til, især hvis det er vådt, når du bevæger dig udenfor. Om sommeren er håret og hovedbunden ekstra udsat for solens skadelige UV-stråler. Du bør således være opmærksom på, hvordan du bedst plejer dit hår alt efter årstiden.

Måske du skal sørge for at sætte håret op, når det blæser, ikke gå udenfor med vådt hår, når det er frostgrader, bruge varmebeskyttelse, solcreme, en hat e.l. om sommeren, når solen står skarpt etc.

11) Hold dig fra kemiske behandlinger og varme stylingredskaber

Mange kvinder og mænd får foretaget farvebehandlinger i håret. Og det kan også være en medvirkende årsag til, at håret er blevet tyndere over tid. Farvebehandlinger, især afblegninger, er nemlig med til at skade håret. Dette gælder naturligvis ikke, hvis du blot farver håret én enkelt gang, men hvis du gør det regelmæssigt, kan de medføre udtynding af håret og at håret knækker.

Vi vil desuden anbefale dig at holde brugen af varme stylingredskaber til særlige lejligheder. Især hvis du kæmper med tyndt hår. Det skyldes, at disse redskaber, såsom glattejern, krøllejern og hårtørrer, slider utroligt meget på håret – også selvom du bruger diverse typer af varmebeskyttelse.

Kan du virkelig ikke lade være med at style dit hår på daglig basis, bør du benytte produkter, der virker ved så lav en varme som muligt.

12) Undgå at sætte håret op i stramme opsætninger

For nogle vil det tynde hår skyldes, at man sætter håret op for stramt. De stramme opsætninger kan naturligvis resultere i et elegant look, når du går ud ad døren, men en stram midterskilning, hestehale, knold, franske fletninger e.l. slider en del på håret.

Har du meget hår, der er svært at holde styr på, når det er løst, kan du f.eks. sætte håret op i en rodet knold eller style dit hår tilbage med skånsomme spænder (ikke nogle der klemmer om håret!).

13) Pas på med, hvilken type medicin og piller du indtager

Diverse former for medicin kan faktisk være medvirkende til, at du får tyndt hår. Det skyldes indholdet påvirkning på din krop. Tyndt hår hos kvinder kan også opstå, hvis man tager p-piller.

Dette er langt fra noget, der sker for alle, men det er måske værd at tale med din læge om, hvis du oplever tyndt hår.

14) Skab balance i dit liv

Hvis du følger samtlige af de ovenstående råd, er du godt på vej til at skabe en god balance i dit liv, og til at pleje håret optimalt. Men du bør også kigge nærmere på dit stressniveau. Har du tid nok i hverdagen? Er der nogle ting, som gør, at du ikke har det godt? Dette kan nemlig også have en indvirkning på, at du får tyndt hår og lider af hårtab.

15) Find en frisure, der passer til dit hår

Tyndhårede kvinder og mænd med høje tindinger eller bare pletter i håret kan have svært ved at finde en pæn frisure, der “skjuler” problemet. De fleste mænd vælger blot at fjerne alt håret eller klippe det helt kort, hvilket også er en god løsning. Men det kan være irriterende aldrig at kunne skifte hårstil, så prøv nu også at komme det tynde hår til livs.

For kvinder gælder det, at man skal forsøge at gå efter frisurer, der får håret til at se ud som om, det er “klasket sammen”. Dette kan f.eks. være pagehår eller andre kortere frisurer. Det er dog ikke alle kvinder, der kan bære kort hår, så tal eventuelt med din frisur og find inspiration til gode hårklipninger.

Kan det betale sig med en hårtransplantation?

Du har mulighed for at overveje at få foretaget en hårtransplantation, hvis du har reageret for sent i forhold til tyndt hår og hårtab. En sådan behandling egner sig nok bedst til mænd, da hårtransplantation primært behandler høje tindinger og en vigende hårgrænse.

Teknikken lyder meget enkel, men kræver naturligvis en del forarbejde og professionelle til at udføre hårtransplantationen. Ved en sådan transplantation tager man hår fra et område af kroppen, som har god hårvækst. Dette placerer man så på det skaldede område. Normalt arbejdes der med én hårsæk af gangen, så det kan godt tage lidt tid.

Derudover vil behandlingens fulde effekt fås ses efter +1 år, så du kan ikke forvente fremragende resultater med det samme. Men langsomt vil nye hår vokse ud, og så vil du få et bedre udgangspunkt.

Hvem kan få en hårtransplantation?

I teorien kan alle få en hårtransplantation. Men du bør nu få en konsultation på en hårtransplantation-klinik, så du kan tale lige netop din sag igennem. Det kan jo være, at der er visse aspekter, du skal være ekstra opmærksom på.

Du kan dog ikke få en hårtransplantation, hvis du lider af diabetes, epilepsi eller psoriasis.

Hvad koster en hårtransplantation?

Prisen på en hårtransplantation afhænger af, hvor stort et område du skal have fikset, hvilken klinik du besøger o.l. Du bør dog sætte minimum 20.000 DKK af til behandlingen, da de fleste klinikker ligger omkring dette prisleje for et mindre område.

Du kan dog godt risikere, at netop din behandling kommer op på en pris på +50.000 DKK, hvis der er meget at tage hensyn til og der er tale om et stort område.

Det er billigere at få foretaget en hårtransplantation i udlandet, men så har du ikke samme sikkerhed som i Danmark. Du skal desuden og indregne pris for fly og ophold i udlandet, så det løber nok op i det samme beløb alligevel.

FAQ

Hvad skyldes tyndt hår?

Tyndt hår kan opstå af flere årsager. F.eks. kan det skyldes en usund livsstil, genetik, hormonelle forandringer, slitage eller simpel alderdom. Læs alt om, hvorfor du får tyndt hår i artiklen.

Hvordan bekæmper man tyndt hår og får tykkere hår?

Du bekæmper tyndt hår og hårtab ved at sikre håret den rette mængde næring, f.eks. b-vitamin og c-vitamin, og fugt. Derudover skal du passe bedre på håret, så det får bedre betingelser for vækst.

Kan både mænd og kvinder få tyndere hår?

Ja, tyndt hår er en tilstand, der rammer mænd såvel som kvinder. For mænd vil tilstanden ofte være mere tydelig, men det rammer begge køn. Læs om, hvordan du bekæmper tilstanden i artiklen.

Er der forskellen på fint og tyndt hår?

Fint hår er ikke det samme som tyndt hår. Har du tyndt hår, vil du have færre hårstrå, mens fint hår blot har mindre tykke hårstrå. Bliv klogere på forskellen og få gode råd i artiklen.